Første indtryk af HTC One A9: Sådan er den nye iPhone-klon

Ekstra Bladet har haft fingrene i den nye HTC One A9 - og den er lille, tynd og ligner langt hen ad vejen en velbygget iPhone

Jo, den er god nok. Det er en HTC-telefon. (Foto: HTC)
Jo, den er god nok. Det er en HTC-telefon. (Foto: HTC)

Man kan næsten ikke tænke andet: det er da en iPhone.

Sådan var tanken i hvert fald, da Ekstra Bladet forleden eksklusivt fik lov til at røre ved og prøve den nye HTC One A9.

De vigtigste data

Type: 4G-telefon

Display: 5 tommer

Vægt: 143 gram

Størrelse: 145,75 x 70,8 x 7,26 mm

Processor: Qualcomm Snapdragon 617 octa-core

Arbejdshukommelse: 2 GB RAM

Intern hukommelse: 16 GB

Ekstern hukommelse: MicroSD op til 2TB

Batteri: 2150 mAh

Pris i Danmark: 4.990 kroner

Salgsdato: 30. oktober 2015

Telefonen er netop blevet præsenteret ved en event i New York.

Og de kommende dage får vi så lov til både at røre og teste et eksemplar af telefonen 'i fri luft' - og ikke bare under et møde på et finere hotel i København.

Mobil - 9. okt. 2015 - kl. 11:56 TV: Sådan er Googles nye 5X Nexus-telefon

Får den nyeste Android-software
Vores første indtryk er trods det korte bekendtskab positivt.

Telefonen er - ligheden med en lidt forældet iPhone - hurtig, den ligger fremragende i hånden, og styresystemet er det nyeste fra Android, 6.0 Marshmallow. Altså det samme, som sidder i de helt nye Nexus-telefoner fra LG og Huawei.

MEREMOBIL.dk OM TELEFONEN: Sådan er HTC One A9

HTC har naturligvis lagt sit eget lag oven på softwaren med diverse funktioner og muligheder. Men igen fra vores første indtryk, så virker HTC's præg på softwaren slet ikke så påtrængende, som vi nogle gange har set fra både HTC og andre Android-producenter.

Sådan ser telefonen ud fra alle sider. (Foto: HTC)
Sådan ser telefonen ud fra alle sider. (Foto: HTC)
 

Her er telefonen stærk
Det er værd at fremhæve fingeraftrykslæseren, der er voldsomt forbedret og ifølge HTC aflæser 'godkendte fingre' fra alle vinkler - uanset hvordan du holder telefonen.

Kameraet på 13 MP har også fået en afpudsning og kan levere flotte og ganske stabile (video)billeder, selv når du er på farten og vil dokumentere fx en cykeltur eller aktiv udflugt i naturen.

Lyden er der ifølge HTC kælet særligt for, og firmaet sender - som ekstraudstyr - et nyt sæt hovedtelefoner på markedet, der er specielt bygget til netop lydkvaliteten i HTC One A9.

HTC har fravalgt USB C som oplader, hvilket ellers er standard i Nexus-telefonerne. Systemet er ikke klart endnu, mener firmaet, der i stedet lægger en mini-USB-oplader i kassen.

Laderen er en hurtiglader, hvor du på mindre end en halv time får rigelig strøm til at fortsætte dagens opkald og netbrug på telefonen.

HTC One A9 får - som ekstraudstyr - dette særlige dotview-cover. (Foto: HTC)
HTC One A9 får - som ekstraudstyr - dette særlige dotview-cover. (Foto: HTC)
 

Udvid hukommelsen med SD-kort
På det danske marked kommer HTC One A9 i butikkerne 30. oktober. Og kun i 16 GB-modellen. Du kan heldigvis billigt udvide hukommelsen med micro-SD-kort i alle eksisterende størrelser (op til 2TB, der endnu ikke findes på markedet, red.).

Modsat tidligere vil den hukommelse, du sætter ekstra i telefonen, blive koblet sammen med telefonens egen. Du vil med andre ord kunne lægge programmer på og afvikle dem direkte fra hukommelseskortet, hvilket er en nu mulighed i Androids 6.0 Marshmallow.

FLERE BILLEDER PÅ MEREMOBIL.dk: Sådan ser telefonen ud

Den vejledende danske pris bliver 4.990 kroner, oplyser HTC til Ekstra Bladet.

Fra 30. oktober bliver det alene i Carbon Grey-udgaven, men i første kvartal af 2016 kommer farven Deep Garnet Red. Telia, CallMe, H3G, TDC, Telmore og Elgiganten forhandler den.

Se eller gense vores chat fra live-eventen herunder:

Live Blog Alt om den nye HTC One A9
 

82 kommentarer
Vis kommentarer