Her er Danmarks billigste iPhone 6S

Pristjek: Hvor er iPhone 6S billigst, hvis du ikke vil betale telefonen kontant? Og hvor er den laveste her-og-nu pris?

Apple iPhone 6S og iPhone 6S Plus. Foto: Apple
Apple iPhone 6S og iPhone 6S Plus. Foto: Apple

Ønsker du dig den nye iPhone 6S med 16 GB hukommelse, men vil du ikke betale den kontant, så har vi kigget nærmere på de billigste muligheder.

Præmissen er, at telefonen skal afdrages over 24 måneder, og det abonnement, der følger med, lægges i skuffen og opsiges efter bindingsperioden.

Prisvinderen er Telia. Her er den samlede mindstepris på 5.671,50 kroner. Abonnementet, der følger med, er 4Junior. Den samlede månedlige betaling vil være 279,75 kroner, og du skal op med én krone i butikken, for at få telefonen med hjem.

Læs også: Er iPhone 6S værd at opgradere til?

Den næstbilligste er Call Me. Her er mindsteprisen 5.794,50 kroner. Den månedlige betaling er på 340,50 kroner. Der skal betales 49 kroner her og nu. Prisen fremkommer med abonnementet 14 Timer + 14 GB.

Absolut dyrest er Telmore. Her ender mindsteprisen på 6.561 kroner og du skal af med 381 kroner om måneden og 99 kroner ved købet. Abonnementet er Fri Tale, 10 GB Data.

En joker i spillet
Undervejs i prisjagten til denne artikel stødte vi på Bibob.dk, som umiddelbart har markedets laveste kontantpris på iPhone 6S 16 GB. Bibobs pris er 5.649 kroner. Er man kunde i forvejen er prisen 5.511 kroner.

Kontantprisen på Apples webshop er 5.799 kroner, og den generelt laveste pris, vi har kunnet finde, ligger på 5.789 kroner. Skulle vi have overset en pris i denne gennemgang, så skriv en kommentar her.

De indsamlede priser

Telia
Mindstepris: 5.651,50 kr.
Pr. måned: 279,75 kr.
Betales nu: 1 kr.
Periode: 24 mdr.
Abonnement: 4Junior

Call Me
Mindstepris: 5.794,50 kr.
Pr. måned: 340,50 kr.
Betales nu: 49 kr.
Periode: 24 mdr.
Abonnement: 14 timer + 14 GB

TDC
Mindstepris: 6.003 kr.
Pr. måned: 389 kr.
Betales nu: 49 kr.
Periode: 24 mdr.
Abonnement: Fri tale 8 GB data

3
Mindstepris: 6.190 kr.
Pr. måned: 307 kr.
Betales nu: 0 kr.
Periode: 24 mdr.
Abonnement: Sniksnak og surt+ Fri tale 2 GB

Telenor
Mindstepris: 6.210 kr.
Pr. måned: 408 kr.
Betales nu: 0 kr.
Periode: 24 mdr.
Abonnement: Fri+ 10 GB

CBB
Mindstepris: 6.547 kr.
Pr. måned: 620 kr.
Betales nu: 471 kr.
Periode: 12 mdr.
Abonnement: Billigste til 99 kroner /mdr.

Telmore
Mindstepris: 6.561 kr.
Pr. måned: 381 kr.
Betales nu: 99 kr
Periode: 24 mdr
Abonement: Fri tale, 10 GB data, 4G

Priserne er indsamlet torsdag den 8. oktober 2015.

26 kommentarer
Vis kommentarer