iPhone 6S er forstærket: Her er Apples hemmelige funktion - og du kan lide den

De nye iPhones har fået en ganske særlig egenskab, som Apple intet fortalte om ved lanceringen

Det er membraner som denne, der beskytter den nye iPhone 6S og 6S Plus. (Foto: iFixit.com)
Det er membraner som denne, der beskytter den nye iPhone 6S og 6S Plus. (Foto: iFixit.com)

Apple er en mærkelig størrelse: rig, hemmelig og meget svær at få selv positive ord ud af.

Den mindste model - iPhone 6S - er den, vi helst vil have. Farven skal være space grey - og have 64 GB hukommelse. (Foto: Apple) Mobil - 2. okt. 2015 - kl. 13:40 Ny iPhone: Denne model vil danskerne købe

Og når den amerikanske IT-gigant så faktisk forbedrer deres produkter, er det ikke engang sikkert, at du får besked om det.

Tåler vand i en time
Sådan er det også med Apples nye iPhone 6S og 6S Plus.

Flere bloggere har nemlig testet telefonerne og fundet en helt særlig funktion: telefonen er praktisk taget vandtæt.

Se også: Tabt telefonen i toilettet? Sådan redder du den

Se blot i videoen herunder, hvor amerikanske Zach Straley udsætter de to modeller for en times 'neddykning':

Og et par dage senere viser han sine telefoner frem, og her er de så godt som uskadte:

Ifølge reparationssitet iFixit.com er forklaringen enkel: Apple har i al hemmelighed sat gummimembraner ind i de to modeller:

Advarsel: Gør ikke dette derhjemme
Nu skal denne artikel - og de mange test online - ikke læses som en opfordring til at drukne din nye og dyrt indkøbte telefon.

Andre tests afslører, at hvis telefonen synker ned på dybere vand end en skål, risikerer du nemt, at telefonen går i stykker. Samtidig dækker membranerne ikke alle dele af telefonen, vurderer iFixit.com i deres test.

Mobil - 2. okt. 2015 - kl. 07:56 Så kom priserne: Det koster ny iPhone i Danmark

Og det vigtigste: da Apple ikke officielt anerkender, at de har lavet en (næsten) vandtæt telefon, er der ingen garanti at hente, hvis du laver din iPhone om til en dykkerklokke.

Du må blot glæde dig over, at lidt vand og fugt fremover nok får lidt sværere ved at få bugt med telefonen (men pas nu godt på den alligevel).

119 kommentarer
Vis kommentarer