Kæmpe mobilfælde: Her bliver du flået på ferien

Operatørerne kan frit sætte vanvittige priser for mobilbrug på færger, og det gør de. Området er nemlig totalt ureguleret

Her sejler en mobil pengemaskine - i hvert fald hvis du ikke slår roaming fra, før du stiger ombord på færgen. (Foto: Michael Mottlau/Polfot)
Her sejler en mobil pengemaskine - i hvert fald hvis du ikke slår roaming fra, før du stiger ombord på færgen. (Foto: Michael Mottlau/Polfot)

Der gøres i disse år meget for at bekæmpe og nedsætte roaming-afgifterne, når du rejser ud med din mobiltelefon.

Teleselskaberne har derfor hvert deres bud på udlandspakker, mens andre har roaming i visse lande inkluderet som en del af abonnementsprisen, skriver MereMobil.dk.

Se også: Roskildes vilde løgn: Derfor kan de ikke se dine sms-beskeder

Men vidste du, at mobilbrug på eksempelvis færger, ikke er reguleret? Når mobilen befinder sig i internationalt farvand, er du i princippet lovløs, rent mobilprismæssigt.

På eksempelvis Oslo-båden, der drives af DFDS, er der en aftale med Maritime Communications Partner, MCP, om levering af mobilnetværk. Der er kun ét mobilnetværk på båden, hvilket umuliggør nogen form for konkurrence.

MCP har råderum til fri prissætning over for teleselskaberne, som ekspederer regningen videre til forbrugerne. Der er altså tale om et total ureguleret område.

LÆS OGSÅ: iPhone 7 – her er de nyeste rygter

Så dyrt er det
Minutpriser på 15 til 27 kroner i minuttet er derfor ikke ualmindeligt. Og modtagne opkald kan koste op omkring 36 kroner per minut.

Eller hvad med en datatakst på over 100 kroner per megabyte? SMS-beskeder til mellem fire og otte kroner stykket er heller ikke ualmindelige.

Inden for EU er der kun indgået aftaler om 'roamingtrafik fra landbaserede offentlige mobilkommunikationsnet,' lyder det fra Europa-Parlamentet.

Hvis mobilbrugeren ombord på et skib benytter de såkaldte MCV-tjenester eller tilsvarende MCA-tjenester på fly, er man uden for de harmoniserede priser på EU-plan.

LÆS OGSÅ: Samsung Galaxy S7 Edge på vej i OL-Edition

Beskyt dig mod overpriser
Inden du går ombord på et skib skal du derfor altid tjekke om roaming på din telefon er slået fra, ellers tilkobles mobilen til færgens satellitbaserede netværk.

Efter nogle teleselskaber har inkluderet EU-roaming i nogle af abonnementerne, er det ikke ualmindeligt, at roaming stadig er aktiveret efter en rejse. Derfor er det en god idé at tjekke en ekstra gang.

Teleselskabet 3 har, som det eneste selskab, en mulighed for deaktivering af roaming på skibe og fly. Dette kan blandt andet gøres via selskabets smartphone-applikation eller ved kontakt til kundeservice.

Se også: Digital sikkerhed på ferien: Svindlere klar til at jagte dig

EU-Kommissionen har i øvrigt henstillet til, at medlemsstaterne træffer 'alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at forbrugerne informeres tilstrækkeligt om vilkårene for brug af MCV-tjenester.

Medlem af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), stillede i december 2015 spørgsmål til Europa-Parlamentet omkring roaming-gebyrer i internationalt farvand.

Umiddelbart gav svaret på spørgsmålet ingen information om, hvorvidt EU vil se på dette område.

Se også: 3D Print på steroider: Om lidt er også dit fly lavet på en printer

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere