Kinesisk mobilmærke går Huawei i bedene: Vil erobre Europa med topmodel

Xiaomi er ukendt for mange, men den kinesiske producent har netop lanceret en ny topmodel ved Mobile World Congress

Xiaomi M5 kommer i tre forskellige varianter, der er 32 GB, 64 GB og Pro. (Foto: Xiaomi)
Xiaomi M5 kommer i tre forskellige varianter, der er 32 GB, 64 GB og Pro. (Foto: Xiaomi)

For nogle år siden var Huawei helt ukendt på mobilmarkedet i Danmark – ja faktisk hele Europa. Men de seneste år har det vendt og producenten er nu ganske succesfuld.

Og nu er endnu en kinesisk mobilproducent på vej til at ville erobre det europæiske marked, derfor er producenten også til stede i Barcelona ved verdens største mobilmesse for første gang, skriver MereMobil.dk.

Her har de netop lanceret Xiaomi Mi 5, der er en smartphone med specifikationer, som er en topmodel værdig.

LÆS OGSÅ: Xiaomi trækker fra iPhone og Android i Kina

Xiaomi M5 kommer i tre forskellige varianter, der er 32 GB, 64 GB og Pro. Det er Pro-modellen, som er den mest interessante.

Xiaomi M5 Pro kommer med et design i metal og med 3D Gorilla Glass 4, der er lidt buet langs kanterne.

Skærmen er på 5,15 tommer og med Full-HD opløsning på 1080 x 1920 pixels og 428ppi.

Processoren i Xiaomi M5 Pro er en 64-bit Snapdragon 820-processor fra Qualcomm præcis som også Samsung og LG benytter i deres nyeste topmodeller Galaxy S7 og G5.

Derudover kommer den med 4 GB RAM og 128 GB intern hukommelse (UFS 2.0).

LÆS OGSÅ: Sony har ingen planer om en Xperia Z6

Kameraet er på 16 megapixels og med en Sony IMX 280-sensor, der har en blænde på f/2.0, optisk billedstabilisering.

Xiaomi tilbyder også på den nye topmodel 'phase detection autofokus'-teknologien, som også Samsungs nye topmodeller gør brug af, dog under navnet 'dual pixels'.

Mi 5 Pro har et batteri på 3.000 mAh, og understøtter Qualcomms Quick Charge 3.0-teknologi.

Ligesom de fleste andre topmodeller, så kommer Xiaomi Mi 5 Pro også med fingeraftrykslæser.

Der er endnu intet om dansk lancering eller danske priser.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere