Køb ny mobil i udlandet: Her er 5 fælder du skal undgå

Du kan spare tusindvis af kroner på at købe elektronik i udlandet - her er fem fælder, du skal undgå, inden du slår til

Se mere om sagen i 'Tech for tumper' her

Apple-produkter er svinedyre i Danmark. Det samme er en perlerække af anden eftertragtet elektronik.

Derfor er det fristende at gå shop-amok på den næste ferie til fx Thailand, hvor blandt andet Apples produkter er rekordbillige.

Se også: Se hele listen: Kæmpe prisforskel på Apple-produkter

Men i torsdagens udgave af 'Tech for tumper' giver vi fem gode råd til at undgå nogle af de værste fælder, der kan gøre din drømmehandel til en nitte.

Se også: Slukker du mobilen i udlandet: Det koster det dig at tænde den igen

Fælde 1: Told- og skattefar flår dig
Det er surt at have gjort en drømmehandel - og så snupper tolderen i Kastrup Lufthavn hele rabatten.

Men han har ret til at kræve penge ud af dig, hvis du indfører varer, der skal betales told- og skat af.

Tjek her hvordan skattevæsenet selv beregner udenlandske varekøb.

Se også: Microsoft Surface-mobil: Så vild kan den blive

Fælde 2: Garantien er væk
En garanti gives normalt i det land, hvor handelen er sket.

Så tjek lige om du kan tage garantien med dig - og hvis ikke: hvad gør du, når telefonen eller computeren går i stykker?

Du kan hellere ikke hente hjælp hos dit forsikringsselskab - de dækker kun skader, ikke garantien på et produkt, der holder op med at virke.

Mobil - 27. apr. 2016 - kl. 12:00 Salget styrtdykker hos gigant: Sådan bliver Apple relevant igen

Fælde 3: Kan være billigere herhjemme
Det er forvirrende, men markedet for særligt mobiltelefoner kan indeholde tilbud om abonnementer og en ny mobiltelefon, der i sidste ende gør købet billigere herhjemme.

Tjek derfor om du faktisk kan få en mobiltelefon til samme pris som på rejsemålet - alene ved fx at skifte teleselskab og tegne nyt abonnement hos dem.

Der er også mange netbutikker, der sælger markant under den pris, som firmaer som Apple officielt tager.

Her er fælden så, at produktet kan være importeret fra et land uden for EU og måske ikke være af samme standard, som et produkt købt direkte her i Danmark. Samme risiko har du selv, når du handler i udlandet.

Teknologi - 26. apr. 2016 - kl. 10:30 B&O kunne være et dansk Apple - men tiden løb fra dem

Fælde 4: Produktet er låst eller ren fup
Det ligner en iPhone, lyder som en iPhone - men er rent fup. Især i Asien kan kopierne se ud som originalerne.

Du risikerer også, at telefonen ikke virker, når du først er hjemme i Danmark, selv hvis produktet er originalt.

Flere Android-telefoner har nemlig forskellige antennesystemer afhængig af, hvor de bliver solgt - eller de kan være låst, så kun asiatiske sim-kort vil fungere i dem.

Mobil - 26. apr. 2016 - kl. 06:43 Ny Android-telefon: Hvilken model er den rigtige for dig?

Fælde 5: Kommer snart på tilbud
Lidt tålmodighed kan nogle gange give dig et tilbud, som selv en billig udenlandsk pris ikke kan slå.

Blot få måneder efter en telefon er kommet på markedet, falder priserne markant. Tag højde for det inden du smider pengene i grams under Sydens Sol.

God prisjagt!

Teknologi - 21. apr. 2016 - kl. 21:32 Ny burgerhøjttaler: Fantastisk lyd - men her er B&O PLAY sgu nærig

Skærm

Hent flere
Hent flere