LIVE TV: I dag løfter Apple sløret for iPhone 6

Apple præsenterer nye produkter i aften - vi følger eventen hele dagen og er med live fra USA, når produkterne præsenteres klokken 19. Live-udsendelsen er slut. Se højdepunkter fra udsendelsen herunder

Se hvordan Ekstra Bladets ekspertpanel reagerede på lanceringen af iPhone 6 her.

Apple er klar med nye produkter, og der er mange spekulationer: Er det en ny iPhone? Er det et nyt ur? Er skærmen større? Er kameraet bedre?

Alt sammen vil blive afsløret tirsdag aften, hvor Apple afholder et stort event i deres hovedkvarter i Cupertino i Californien.

Vagthund I aften blir vi klogere: Her er alle iPhone rygterne

Og du kan være med på sidelinjen hele vejen igennem.

Ekstra Bladet og Telia er nemlig gået sammen om at dække afsløringen af Apples nye lanceringer. Vi har inviteret en række kompetente debattører i studiet til en snak om Apples tiltag, forventningerne til de nye produkter og meget mere.

Mobil - 9. sep. 2014 - kl. 07:02 Lanceres i aften: Ny iPhone bliver dyrere end din fladskærm

Som det eneste danske medie er Ekstra Bladet også inviteret med til at dække eventen direkte fra hjembyen for Apples hovedkvarter i Cupertino, Californien. Nærmere bestemt i Flint Center.

Så når Apples-bossen Tim Cook klokken 19 dansk tid går på scenen, sidder Ekstra Bladets Carsten Norton med i salen og live-chatter direkte med læserne og tv-seerne på Ekstra Bladets hjemmeside.

0 kommentarer
Vis kommentarer