Mobile fotos i sneen: Derfor bliver dine billeder grimme

Tålmodighed og masser af 'spildte billeder' er vejen til et mesterskud

Hvide overflader, overbelysning og kolde omgivelser kan både være en udfordring og en gave for den mobile fotograf.
Hvide overflader, overbelysning og kolde omgivelser kan både være en udfordring og en gave for den mobile fotograf.

Det er ofte små ting, der gør forskellen på et fantastisk billede - eller en fiasko.

Normalt ender de fleste mobilbilleder med det sidste. Især hvis du er en af dem, der den kommende tid tager mobiltelefonen med dig i sneen under vinterferien.

Se også: Sådan skal Googles snedige trick bekæmpe islamisk stat

Tag mange billeder
Men i takt med at kameraerne og teknologien i mobiltelefonen er blevet markant bedre, er det også nemmere at skyde bedre billeder.

Det bedste råd: vær tålmodig og tag mange billeder.

Se også: Instagram: Mere plads til reklamer - men ikke til dine kattefilm

Du får brug for mange, du kan smide ud, og så de sidste få, som er værd at redigere til ægte mesterskud.

Se flere 'sneråd' herunder.

Teknologi - 4. feb. 2016 - kl. 21:22 Han printer voldsomt våben til sig selv - og det virker

Gode tips til bedre billeder i sneen

1) Beskyt din smartphone mod kulde og kondens – som med alt andet elektronik er smartphones også følsomme overfor fugt. Ligger den i lommen det meste af dagen, kan den blive rigtig kold. Det kan skabe kondens indeni telefonen, hvis den efterfølgende varmes for hurtigt op. Det bedste er at klæde den varmt på i det kolde vejr, f.eks. i et etui eller en sok, og undgå at varme den kunstigt op, hvis den er blevet gennemkold.

2) Skru op for skærmen – det kan være lidt svært at se dine billeder, når solen skinner fra en klar himmel, så husk at skrue helt op for skærmlyset på din smartphone – med mindre din mobil automatisk tilpasser skærmen til lyset, hvilket selvfølgelig er mere batteribesparende.

3) Undgå solen i ryggen – det giver langt mere interessante skyggeeffekter. Fotograferer du med solen i ryggen, vil skyggerne skjule sige bag dine motiver.

4) Fotografer også i modlys – refleksioner fra solen kan skabe ekstra effekt og drama i dine billeder på pisten, når du tager dem i modlys. Husk endelig, at du ikke må kigge direkte på solen.

5) Husk blitzen – kombinationen af sne og solskin skaber ekstra meget kontrast i landskabet. For at lyse skyggerne op har du brug for blitzen, når du f.eks. skal fotografere familie og venner på pisten.

6) Vær opmærksom på vinklerne – fotografer f.eks. på tværs af pisten i stedet på langs. Det giver et langt mere dynamisk og dramatisk udtryk, da bakkens hældning vil træde tydeligere frem på billedet.

7) Udvælg og træn funktionerne hjemmefra – med mobilkameraet kan du lave alt fra flotte panoramaoptagelser og video i slowmotion til dybe portrætter og spændende time lapse-optagelser. Men midt på pisten er et dårligt sted at begynde at øve sig. Sørg for at hente de relevante apps ned og få styr på, hvordan de virker, allerede inden du tager afsted – så er du klar, når motiverne melder sig.

8) Planlæg dine motiver – udse dig nogle flotte motiver og baggrunde. Vær ikke bleg for at instruere dine skimakkere, så du kan fange dem på kornet, når de suser forbi dig og din smartphone med de smukke bjergtinder tronende i baggrunden.

9) Tag billeder i lav sol – morgen og sen eftermiddag, hvor solen hænger lavere i horisonten, er oplagte tidspunkter at tage på billedjagt, når du gerne vil fange de mest spændende skygger, mønstre og detaljer i sneen og landskabet.

10) Skyd løs og slet – stor volumen og flere forsøg øger altid chancen for et godt billedudbytte. Udnyt at du ikke som i gamle dage er begrænset til 24 eller 36 billeder og få så mange billeder i kassen som muligt. Kig evt. dagens billeder igennem hver aften og slet dem, du ikke ønsker at gemme.

11) Brug tid på efterbehandling – både i din smartphone og via det store udbud af foto-apps finder du masser af muligheder for at efterbehandle dine billeder. Her kan du ændre billedernes beskæring, optimere farver og kontraster eller benytte et af de mange filtre og skabe et mere kunstfærdigt udtryk.

Kilde: Sony

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere