Mobilkrig: Så meget æder Android af Apples marked

Android har de seneste måneder taget store markedsandele fra iOS - både i USA, Europa og Kina. Det skyldes billigere, men absolut funktionelle Android-mobiler, lyder det

Er strømmen ved at gå af Apples iPhone? Firmaet er i hvert fald ikke alene om at have brugernes gunst. (Foto: Philip Davali/Polfoto)
Er strømmen ved at gå af Apples iPhone? Firmaet er i hvert fald ikke alene om at have brugernes gunst. (Foto: Philip Davali/Polfoto)

Apple er kommet ind i det, man på godt dansk kan kalde for en træls periode, skriver Mobil.nu.

Der har været alle stridighederne med de amerikanske myndigheder i forhold til at låse en massemorders iPhone op og selskabet har også  for første gang i 53. kvartaler oplevet nedgang i kvartalsregnskabet.

Nu kommer meddelelsen så om, at Android napper markedsandele fra Apples iOS-styresystem over hele kloden.

Se også: Overraskende udvikling: Nu er dette styresystem størst i Danmark

Vinder overalt
Og det er i virkelig over hele kloden, at Android vinder frem.

Tal fra det første kvartal af 2016, udsendt af Kantar Worldpanel ComTech, viser, at Android er vundet kraftigt frem i USA, Europa og Kina, samtidig med at Apple har mistet markedsandele de pågældende steder.

LÆS OGSÅ: Skullcandy Grind Wireless – forbløffende god lyd til prisen

Vender vi blikket lidt mod vores egen boldgade og ser nærmere på Europa, kan vi konstatere, at Android er gået 7,1 procent frem på de fem største markeder i Europa – Spanien, Tyskland, Italien, Storbritannien og Frankrig – til 75,6 procent af markedet, hvis man sammenligner med samme periode sidste år.

Sådan går det i hjemlandet USA
I USA viser tallene, at Android er gået 7,3 procent frem til 65,5 procent i forhold til sidste år, mens fremgangen er på 6 procent til 77 procent af markedet i større kinesiske byområder.

Når man taler Android vs iPhone/iOS, så står Android altså i en stærk position lige nu.

LÆS OGSÅ: 5 mobiler med lang batteritid – tjek guide og priser

Der har længe været snak om, at konkurrencen mellem de billigere smartphones er steget, samtidig med at flere lader til at købe de billigere modeller, der nemlig ikke mangler noget, når det kommer til funktioner, alt sammen en ulempe for Apple.

- Det her er den største stigning for Android på tværs af de fem store i Europa, vi har set i to år, sagde Lauren Guenveur, analytiker hos Kantar i en udtalelse.

- Desuden kommer stigningen ikke kun fra en eller to aktører, men fra forskellige mærker og økossystemer, der varierer fra region til region.

LÆS OGSÅ: Mobilabonnementer til en kedelig sommerferie

Galaxy S7 står stærkt i USA
I USA er det frem for alt Samsung Galaxy S7, der har fået en stærk start på livet og givet Android et boost.

- Selvom den kun har været på markedet i få uger i det pågældende kvartal, var Samsung Galaxy S7 den femte bedst sælgende telefon i kvartalet frem til marts 2016, hvor den stod for 4,2 procent af salget,  sagde Guenveur i udtalelsen.

- Galaxy S6 klarede sig også godt som følge af en lavere pris op til lanceringen af S7.

Se også: Kan du heller ikke få fingre i den nye iPhone SE: Her er forklaringen Se også: Tech-nørds dystre forudsigelse: Apple kan blive det næste BlackBerry

Kan billig iPhone SE rette op på tabet?
Nu er al opmærksomheden vendt mod iPhone SE, den billigere – men ikke billige – version af iPhonen, som Apple lancerede tidligere på året.

Alle venter spændt på at se, om den kan vende billedet for Apple.

- Androids andel kan også blive ramt i negativ retning på grund af stor efterspørgsel efter Apple iPhone SE, sagde Guenveur.

- iPhone SE-salget er især interessant i Kina, hvor vi venter på at se, hvem der bliver den store vinder.

Se også: Tjek selv: Så ringe er sikkerheden på dit sociale netværk

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere