Mobilt gennembrud: iMessage er på vej til Android

Apples vil angiveligt lancere den populære iMessage-app til Android-smartphones ved den kommende WWDC-event

iMessage flytter snart ind på Android-telefoner, vurderer kilder tæt på Apple. Lanceringen kan ske allerede på mandag under firmaets årlige konference for udviklere. (PR-foto)
iMessage flytter snart ind på Android-telefoner, vurderer kilder tæt på Apple. Lanceringen kan ske allerede på mandag under firmaets årlige konference for udviklere. (PR-foto)

Apple har i mange år været længder foran ærkerivalen Google, når det gælder at levere en komplet tjeneste til at chatte med alle bekendte på tværs af Apple-produkter.

Særligt funktionen med, at iMessage-beskeder automatisk omdannes til SMS-beskeder, hvis modtageren ikke bruger iMessage, gør beskedtjenesten smart.

LÆS OGSÅ: Apple event på mandag - dette kan du forvente

iMessage har også været et vigtigt salgsargument for at vælge en iPhone eller iOS-produkt frem for Android eller Windows Phone/10 Mobile, fordi ønsket om at beholde den nemmee kontakt med andre iMessage-brugere har holdt mange tilbage i Apples økosystem.

Men selv om iMessage fungerer som et incitament til at forblive på iOS-platformen, ser Apple ud til snart at tilbyde beskedtjenesten på den konkurrerende platform Android, skriver Mobilsiden.dk.

Se også: Husker du disse gamle Nokia-telefoner: Så gode var de

Det er 'kilder med kendskab til Apples planer', der ifølge hjemmesiden MacDailyNews mener at vide, at Apple løfter sløret for Android-understøttelse af iMessage ved den kommende WWDC-event på mandag 13. juni.

- Apple er i stadig større udstrækning fokuseret på tjenester, hvilket vil sige at åbne op for visse veje ud over dets egne iOS- og OS X-platforme, lyder det fra kilden.

LÆS OGSÅ: Google navngiver Android N før tid

Såfremt iMessage til Android bliver en realitet, bliver det pludselig også langt mindre problemfrit at skifte mellem iOS og Android.

Tidligere iOS-brugere slipper dermed for at skulle konvertere dem selv og bekendte til en anden tjeneste såsom WhatsApp, Hangouts eller Googles kommende Allo-app.

Apples mulige udgivelse af iMessage til Android kan også ske i erkendelse af, at det må være bedre for Apple at have tidligere iOS-brugere delvist i Apples økosystem ved, at de bruger iMessage via Android frem for at de fuldstændig opgiver Apples kæmpe økosystem.

Apple har i øvrigt allerede to apps udgivet i Googles Play-butik: Apple Music og Move to iOS.

Se også: Her er Lenovos nye smartphones: Fungerer som et legosæt

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere