Nu skal du til lommerne: Denne del passer ikke på ny iPhone

Apple ændrer designet, så du skal købe nyt ekstraudstyr til kommende iPhone

Hvis du har investeret i et dyrt battericover fra Apple, skal der et nyt til, når den næste iPhone kommer på markedet til efteråret. (Foto: Apple)
Hvis du har investeret i et dyrt battericover fra Apple, skal der et nyt til, når den næste iPhone kommer på markedet til efteråret. (Foto: Apple)

Selv om den kommende iPhone - der ikke hedder iPhone 7 - får så godt som identiske dimensioner, kan du ikke genbruge dine eksisterende cases og skærmbeskyttere fra iPhone 6 eller 6s i den næste iPhone, skriver Mobilsiden.dk.

iPhone 6S ser sådan ud - og det kommer iPhone 7 også til, forventer kilder tæt på Apple. (PR-foto) Mobil - 22. jun. 2016 - kl. 14:18 Øv Apple: Så kedelig bliver den næste iPhone

Ifølge den japanske side Macotakara rykker Apple nemlig rundt på flere af frontens sensorer, så hullerne i de cases, der i dag dækker fronten, ikke længere passer.

Denne ændring vil betyde, at hullerne i de nuværende skærmbeskyttere fra iPhone 6 og 6s ikke vil passe i den næste iPhone.

LÆS OGSÅ: iPhone 7 får farven deep blue i stedet for space grey

Det er det nye kameramodul i den almindelige iPhone og dual-kameraet i Plus-modellen, der gør det umuligt at bruge de mere udbredte cases, som kun beskytter bagsiden og rammen.

Hullet til kameraet og LED-blitzen bagpå kommer nemlig heller ikke her til at passe, hvis det står til mediet.

Helt konkret vil Apple angiveligt splitte nærhedssensoren på fronten op i to separate sensorer, mens lyssensoren menes at blive flyttet fra frontens venstre side til højre og blive en tand længere.


Den kommende iPhone 7 lever måske ikke op til de forventninger, som brugerne har. Den ventes nemlig at blive nærmest en kopi af den nuværende model, iPhone 6S. (Video: Ekstra Bladet)

LÆS OGSÅ: Sony vil lade din mobil langsommere op

Hvad angår kameraet, er der lækket modstridende oplysninger.

Nogle billeder og tegninger viser et kamera, der er helt plant med resten af bagsiden, mens andre viser et kamera, der stikker markant ud med en skrå kant hele vejen rundt om.

Se også: Læserne: Ny mobiltelefon skal have et monsterbatteri

Hvis kameraet bliver af sidstnævnte karakter, er det meget sandsynligt, at mange af de nuværende cases ikke kan sidde ordentligt på bagsiden, da hullerne i disse er skåret meget præcis til det nuværende kameradesign.

En ting kan i hvert fald siges med sikkerhed: cases fra iPhone 6 Plus og 6s Plus kommer ikke til at passe med dual-kameraet i den kommende Plus-model, da dual-kameraet af gode grunde bliver noget større.

Valg af mobiltelefon afhænger af mange faktorer. (Foto: AP) Mobil - 23. jun. 2016 - kl. 10:32 Ny mobil: Så store er vores forventninger

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere