Ny mobil i Danmark: Lenovo klar med billig smartphone

Lenovo er til stede på det danske marked med de tidligere Motorola-telefoner i Moto-serien, men nu også med den prisbillige Lenovo K5

Sådan ser Lenovos billige smartphone K5 ud. (PR-foto)
Sådan ser Lenovos billige smartphone K5 ud. (PR-foto)

Denne uge byder på lanceringen af Lenovo K5 på det danske marked, skriver MereMobil.dk.

Lenovo K5 kommer med en skærm på 5 tommer med en opløsning på 1080 x 1920 pixels og 441ppi, 1.4 quad-core Qualcomm Snapdragon 415 processor, kamera på 13 megapixels med autofokus, 5 megapixels frontkamera, dual-SIM, 32 GB microSD-kort og et batteri på 2.750 mAh, der kan udskiftes.

Se også: Tilbage til fortiden: Klassisk mobiltelefon er tæt på comeback

Telefonen har Android 5.1 Lollipop som styresystem.

Lenovo er en de større smartphone-producenter på verdensplan og har længe været i Top 5, hvilket de dog i 2016 ikke længere er. OPPO og Vivo har indtaget 4. og 5. pladserne efter Samsung, Apple og Huawei.

Men trods Lenovos popularitet i andre dele af verden, har de endnu ikke været til stede på det danske marked.

LÆS OGSÅ: Googles modultelefon kommer i 2017

Det koster den
I 2014 var meldingen til MereMobil.dk, at firmaet endnu ikke vidste, hvornår det ville være muligt at lancere smartphones i Danmark eller andre lande i Vesteuropa. Og det er det altså nu blevet.

Lenovo K5 er den første smartphone under brandet Lenovo. Men efter købet af Motorola er de også til stede på markedet med Moto-serien.

Lenovo K5 kommer eksklusivt i handlen hos Elgiganten og kan allerede nu findes i butikkerne og på deres webshop - i skrivende stund til 1.495 kroner uden abonnement.

LÆS OGSÅ: iPhone 7 design lækket

57 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere