Nyt styresystem til iPhone: Se funktionerne her

Når iOS 10 til iPhone og iPad lander til efteråret, bliver den fyldt med rigtigt mange nye funktioner - få et foreløbigt overblik her

Få de vigtigste nyheder fra mandagens Apple-event her. (Video: Ekstra Bladet)

Apple har netop præsenteret den kommende iOS-version, der helt som forventet får navnet iOS 10.

Ifølge Apple er det den største opdatering til iOS nogensinde.

Men når salgssnakken er skåret væk, er brugeroplevelsen omdrejningspunktet på iOS 10. Fokus er på anvendelighed og kunstig intelligens, skriver MereMobil.dk.

Hvis du er nysgerrig efter, hvordan det kommende styresystem til iPhone fungerer, så kan du prøve det om meget kort tid. (Foto: Apple) Mobil - 13. jun. 2016 - kl. 22:17 Nyt styresystem til iPhone: Du kan prøve det i næste måned

iOS 10 bliver anderledes, men visuelt bliver ændringen ikke, som da vi gik fra iOS 6 til iOS 7, hvor ændringerne var markante.

Det er i stedet de 'bløde værdier', der er lagt vægt på – nemlig med anvendelighed, flere personlige muligheder, nye features til Siri og meget andet.

Vi forsøger at skabe et overblik herunder:

3D Touch bruges mere

Trykfunktionen 3D Touch spiller en stor rolle i den næste opdatering. Ligesom Apple med iOS 9 gav Siri en større rolle – ja, så er det denne gang 3D Touch. Eksempelvis kan man med 3D Touch på mailikonet nu se, hvem man har ubesvarede mails fra.

iOS 10 kommer også med en redesignet låseskærm med nye notifikationer, hurtige interaktioner med applikationer og udvidet brug af 3D Touch.

LÆS OGSÅ: Apple siger farvel til iPhone 4S med iOS 10

Her ses nu en 'Raise to wake' feature, der gør det muligt at 'vække telefonen', så du kan se låseskærmen og få et overblik over notifikationer og opdateringer. Skærmen tænder, så snart telefonen løftes op.

Der vil være 'Clear all' i notifikationer, og låseskærmen kan benytte en lang række nye widgets.

Apple Maps

Apple Maps får i iOS 10 et nyt design og bunkevis af nye features. Du kan eksempelvis trække op fra bunden af skærmen for at få forslag til ruter på basis af din adfærd.

Integrerede trafikinformationer giver dig mulighed for at kigge forud på ruten, og se hvilke forsinkelser der kan være.

LÆS OGSÅ: Fra juli kan du prøve iOS 10

Man kan samtidig søge på ting langs ruten fx tankstationer. Disse funktioner virker med Apple CarPlay.

Tjenesten Uber får i øvrigt en stor plads i Apple Maps i forhold til integration - i hvert fald i USA.

LÆS OGSÅ: Her er nyhederne i watchOS 3 til Apple Watch

 

Apple Music får nyt design

Med iOS 10 er Apple klar med en redesignet Apple Music applikation. Apples musiktjeneste har nu et år på bagen og 15 millioner betalende kunder, der benytter tjenesten.

Det er stadigvæk ikke noget i forhold til markedslederen for musikstreaming, som uden sammenligning er Spotify.

Men der er ingen tvivl om, at Apple vil forsøge at tiltrække endnu flere brugere med det nye design, som blandt andet byder på muligheden for at få sangtekster i 'Now Playing'.

LÆS OGSÅ: Store nyheder til Apple TV i efteråret

Apple kunne ved eventen fortælle, at Beats 1 er den største radiostation i verden, hvilket er ganske flot i forhold til dens korte levetid. Beats 1 får mulighed for 'on-demand'-funktion hvor man kan genhøre favoritprogrammer.

Der kommer en ny sektion med musik, man har downloaded til telefonen, og 'For you' viser et Discovery Mix, som er automatiske playlister baseret på din adfærd.

Grafisk får Apple Music en ordentlig overhaling, hvilket nok er fornuftigt set i forhold til, at Apple gerne vil tage markedsandele fra svenske Spotify.

LÆS OGSÅ: Apple siger farvel til iPhone 4S med iOS 10

Mange nyheder i Beskeder

Apples beskedapplikation bliver betydeligt mere spændende at se på. Den får nu 'rich' links, hvilket gør, at du kan se videoer i dine samtale-tråde uden at forlade tråden. Er der links til musik i Apple Music kan musikken også spilles fra tråden.

Beskederne er mere farverige, og emoji’s kan blive tre gange større end i dag. Desuden bliver det muligt at erstatte ord i beskeder med emoji’s, som passer til det, du skriver i beskeden.

Apple giver brugerne mulighed for at lave effekter med beskederne og sende usynlige tekster og billeder. Modtageren skal så trække fingeren hen over teksten eller billeder, før de kan ses.

LÆS OGSÅ: Nu 2 millioner applikationer i Apples App Store

Digital Touch og Heartbeat, som kendes fra Apple Watch, bliver muligt at sende på iPhone. Og vil du gøre brug af din håndskrift – ja, så kan du også det.

Holder man fingeren inde på sendknappen. kommer der forskellige nye muligheder som fx råbe- og hviskeeffekter. Beskeder vil kunne afvikle effekter i fuld skærm.

Ud for de modtagne beskeder i en tråd, vil man kunne se, om den anden part i samtalen 'synes godt om'.

Alle de nye funktioner bliver sandsynligvis kun en del af iMessage og altså ikke normale SMS/MMS.

Du kan nu downloade diverse iMessage applikationer, som eksempelvis Stickers m.v. og Besked-applikationen bliver nu åbnet op for udviklere, lød det fra Apple.

De nye avancerede beskeder vil også kunne ses på Apple Watch.

Og sidst, men ikke mindst: ved WWDC 2016 var der ingen nyheder om, hvornår iMessage vil blive tilgængelig på Android.

Meget mere på vej…

iOS 10 indeholder langt flere nyheder, end vi her har beskrevet. F kan du glæde dig til Split View i Safari på iPad, forbedrede Live Photos og nye muligheder i Apples Noter.

Apple News (i de lande hvor tjenesten er tilgængelig) kommer der nu abonnementsmulighed. Her kan udgivere som magasiner og aviser gøre deres betalte artikler tilgængelige. Lige nu indehoder Apple News over 2.000 udgivelser, og 60 millioner aktive brugere læser med hver måned.

LÆS OGSÅ: Teleselskaberne har håbløst dårlig image

Tredjeparts-opkaldsapplikationer – det kunne være Skype, vil få mulighed for at blive en del af opkaldsskærmen, låseskærmen samt opkaldslisterne.

Apple fremviste desuden, at indgående opkald kan markeres som 'mulig spamopkald'. Det skete gennem Tencent. Så kan man inden opkaldet besvares se om det måske er et spam-opkald.

Udviklere har nu adgang til en preview af iOS 10 (13. juni 2016). I juli kommer en public betaudgave og i efteråret slippes iOS 10 til almindelige slutbrugere af iPhone og iPad.

Disse enheder kan køre iOS 10

iPhone 5, iPhone 5C, iPhone 5S, iPhone 6, iPhone 6 Plus, iPhone 6S, iPhone 6S Plus og iPhone SE. Derudover er iPad 4, iPad Air, iPad Air 2, iPad Pro-modellerne, iPad Mini 2 og nyere - samt sjette generation af iPod Touch.

Og så Siri

Der blev som ventet snakket rigtig meget om Siri på Apples Worldwide Developer Conference 2016, men det var nu alligevel Apples styresystem til iPhone og iPad samt iPod Touch, der var showets stjerne.

Se Ekstra Bladets nu afsluttede chat fra eventen herunder:

98 kommentarer
Vis kommentarer