Overraskende comeback: Nokia genoplives som Android-telefoner

Microsoft sælger den sidste rest af Nokia - og det giver finnerne et comeback på mobilmarkedet med Android telefoner og tablets

Husker du, da Nokia N95 var 'det hotteste' fra Nokia? Nu forsøger firmaet sig igen med hjælp fra kinesiske fabrikker. (Foto: Jesper Stormly Hansen/Polfoto)
Husker du, da Nokia N95 var 'det hotteste' fra Nokia? Nu forsøger firmaet sig igen med hjælp fra kinesiske fabrikker. (Foto: Jesper Stormly Hansen/Polfoto)

Verdens mobil-, tech- og Nokia-fans har i årevis drømt om den perfekte Android-baserede Nokia-telefon.

Nu ser drømmene ud til at blive til virkelighed, skriver MereMobil.dk.

Nokia har netop underskrevet en 10-års eksklusiv licensaftale med det nyetablerede finske firma HDM Global Oy, der får rettigheder til at producere og markedsføre Nokia-branded telefoner og tablets, fremstillet af et datterselskab af Foxconn i Taiwan.

Se også: Microsoft: Sådan bruger vi dine private data fra Windows 10

Nye mobiler og tablets
Selvom Nokia aldrig har været et stort navn i den moderne smartphone-tid, har de stadig en del telefonpatenter i skuffen.

Og de har tidligere været ude og nævne en brandlicens-model, som vejen til et comeback. Det er præcis det, som nu bliver til virkelighed.

LÆS OGSÅ: OneDrive skærer kraftigt ned på lagerpladsen

HDM Global Oy vil fremover kunne fremstille alle typer af Nokia-telefoner og tablets.

Det kan lade sig gøre, fordi Microsoft nu sælger deres sidste rester af Nokia til Foxconns datterselskab FIH Mobile og HDM Glomal. Pris: 350 millioner dollars for den del, som oprindeligt blev opkøbt i forbindelse med Nokia-handlen.

Se også: Krise hos Microsoft: Salget af Lumia-telefoner styrtdykker

Nokia tilbage på banen
I aftalen ligger, at HDM køber rettighederne fra Microsoft til at bruge Nokia-varemærket på basistelefoner frem til 2024.

Porteføljen af nye smartphones og tablets vil blive baseret på Android, bekræfter Nokia i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Coop klargør 1.200 butikker til mobilt Dankort

I den oprindelige salgsaftale af Nokia Smartdevices og Nokia Mobile Phone til Microsoft, valgte Nokia at beholde og vedligeholde varemærket NOKIA. Også patenterne beholdt Nokia, men udlånte dem til Microsoft i en 10 års periode.

Udlånet er ikke eksklusivt, og derfor kan Nokia sagtens benytte patenterne selv.

Se også: Microsoft Surface-mobil: Så vild kan den blive

47 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere