Rystende tv-billeder: Så nemt er det at hacke din telefon

Globalt hul i mobilnettet giver hackere adgang til at lytte med på dine samtaler og se dine beskeder

Kongresmedlemmet Ted Lieu hører her, de meget private telefonsamtaler hackerne har optaget på hans telefon - eneste 'værktøj', de havde brug for, var hans mobilnummer. (Foto: 60 Minutes / CBS News)
Kongresmedlemmet Ted Lieu hører her, de meget private telefonsamtaler hackerne har optaget på hans telefon - eneste 'værktøj', de havde brug for, var hans mobilnummer. (Foto: 60 Minutes / CBS News)

Et mobilnummer. Mere skal der ikke til for at udspekulerede hackere eller ondsindede stater kan få adgang til din mobiltelefon.

Det amerikanske tv-program 60 Minutes bragte søndag en afslørende reportage, hvor de sammen med tyske og amerikanske hackere dokumenterede, hvor let det er at lytte med på samtaler, se dine beskeder og følge din position.


Se den afslørende reportage fra 60 Minutes her. (Video: CBS News)

Gammel teknologi hos teleselskaberne
Problemet er en meget gammel teknologi, som teleselskaberne globalt bruger til at udveksle informationer med hinanden, når der skal skabes kontakt mellem to telefoner.

SS7 hedder teknologien, og den er fyldt med huller:

- Problemet er det samme på alle mobiltelefoner - uanset om du bruger en Android-telefon eller en iPhone, forklarer den tyske IT-ekspert og hacker Karsten Nohl i programmet.

Arkivfoto: Casper Dalhoff Samfund - 2. jan. 2015 - kl. 04:56 Sikkerhed svigter: Så let kan du spores på mobilen

- Det er nemlig alene i de mobile netværk, at problemet kan løses. Men der findes ingen global politik for SS7.

- Derfor er det hvert enkelt teleselskab, der skal beskytte kunderne i deres netværk. Og det er svært.


En fejl i softwaren - og så kan din iPhone nemt hackes. Se demonstrationen, som Ekstra Bladet lorleden lavede, inden Apple fik lukket hullet i deres telefoner. (Video: Ekstra Bladet TV)

Se også: USA advarer: Slet dette Apple-program fra din computer i dag

Toppolitiker blev aflyttet
I programmet lod det californiske kongresmedlem, Ted Lieu, sig frivilligt overvåge.

Og han er chokeret over, hvor nemt det var for hackerne at følge med i hans mest fortrolige samtaler - de havde alene brug for hans mobilnummer for at kunne følge med i hans gøren og laden:

- Det er virkeligt skræmmende.

- Og jeg bliver vred, fordi de kan lytte med hos så godt som alle, der har en mobiltelefon, siger Ted Lieui i udsendelsen.

Apples Mac-computere og iPhones kan blive ramt af den ondsindede programkode, hvis apparaterne ikke er opdateret til nyeste styresystem. (Foto: Michael Gottschalk/AP) Mobil - 12. apr. 2016 - kl. 16:01 Ondt link: Klik her - og dine iMessage beskeder er væk

Han har i sit arbejde som politiker blandt andet samtaler med præsident Obama og andre højtstående myndighedspersoner:

- Det er stærkt bekymrende, at hackere eller fremmede stater kan lytte med, mener han.


60 Minutes demonstrerede andre skræmmende måder, som hackere kan få adgang til dine informationer på. (Video: CBS News)

Også et problem i Danmark
Karsten Nohl har også i Danmark demonstreret, hvordan huller i SS7-systemet hos TDC og Teleselskabet 3 gav mulighed for at overvåge mobilbrugerne.

Det skete sidste år i en serie af artikler i Dagbladet Information.

Siden har Forsvarets Efterretningstjeneste og de fire landsdækkende teleselskaber arbejdet sammen om at lukke hullerne og skabe en fælles standard for sikkerhed i mobilsystemet.

Et åbent netværk kan også give hackere adgang til at se billeder fra babykameraer og andre beskyttede enheder. (Foto: D-Link) Teknologi - 9. apr. 2016 - kl. 09:55 100.000 beskytter sig ikke digitalt: Er du en af dem?

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere