Samsung: Så mange har købt en Galaxy S7

Salget af Galaxy S7 går fantastisk godt for Samsung, der snart rammer 25 millioner solgte mobiler

Galaxy S7-serien er blevet en stor succes for Samsung. (Foto: Manu Fernandez/AP)
Galaxy S7-serien er blevet en stor succes for Samsung. (Foto: Manu Fernandez/AP)

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Samsung kom med deres nyeste flagskibstelefoner, Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge.

Og de har på denne korte tid vist sig at blive en stor succes på verdensplan og er spået til at klare sig endnu bedre end sine forgængere i S6-serien, skriver Mobilsiden.dk.

Ifølge Samsung runder salget 25 millioner solgte S7-enheder, inden juli er omme.

Selvom der ikke er tale om den største opgradering fra Galaxy S6 til S7, har Samsung tilsyneladende ramt nogle af de punkter, som forbrugerne prioriterer højt.

De nye telefoner er vandafvisende, har fået en forbedret batteritid, og kameraet er blevet opgraderet.


Se de første videobilleder herover af S7 og S7 Edge. (Video: Ekstra Bladet)

LÆS OGSÅ: Huawei arbejder på alternativt styresystem til Android

Telefonerne ramte samtidigt et godt tidspunkt uden for meget konkurrence fra de andre store producenter.

Eksempelvis havde Apples iPhone 6 været på markedet i et halv års tid, da S7 blev præsenteret. Og først et par uger efter udkom LG’s G5, der ikke er endt i nærheden af samme salgstal.

Selvom salget stadig går glimrende, varer det i øvrigt ikke længe, før vi får ser et nyt medlem af Galaxy-familien. Det forventes, at den nyeste model af Galaxy Note lanceres i august.

LÆS OGSÅ: Nu kan du ringe over Wi-Fi med Telenor


Hvilken Android-telefon er den rigtige for dig? Få et bud her. (Video: Ekstra Bladet TV)

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere