Se listen her: Apple har problemer med flere farlige opladere

Sådan tjekker du om opladeren til din iPhone, iPad eller Macbook er farlig - og hvordan den kan blive ombyttet

Denne iPhone-oplader gik lige pludselig i brand (Video: Privatoptagelser)

Apple har over tid tilbagekaldt flere opladere til iPhone, iPad og Macbook.

iPhone-opladeren kan risikere at overophede og potentielt bryde i brand, mens stikket på Macbook og iPad opladeren kan gå i stykker, så strømførende dele blottes.

Heldigvis er det let at finde ud af, om netop din oplader er i farezonen, skriver MereMobil.dk.

Fejlramt A1300 oplader (Foto: Apple)
Fejlramt A1300 oplader (Foto: Apple)
 

Sådan tjekker du iPhone-opladeren
Den berørte iPhone-oplader har modelnummeret A1300. Det står printet på det grå område ved stikkene.

Til venstre for modelnummeret ses CE-mærket. Dette er tydeligt mørkegråt på denne opladermodel.

Opladeren er oprindeligt solgt sammen med iPhone 3GS, iPhone 4 og iPhone 4S. Produktionsdatoen ligger mellem oktober 2009 og september 2012.

LÆS OGSÅ: HTC klar med første teaservideo for One M10

Har du en oplader med modelnummer A1300 ombyttes den uden beregning hos en autoriseret Apple-serviceudbyder. Du kan finde mere information her og finde et lokalt værksted via dette link.

Den redesignede oplader, som ikke er farlig, har modelnummeret A1400. Læs mere om ombytningen på Apples supportside.

Apples supportside kan du læse mere om iPhone-oplader ombytningen.

Se også: Risiko for stød: Apple trækker stik til oplader tilbage

Fejlramt opladestik til Macbook og iPad (Foto: Apple)
Fejlramt opladestik til Macbook og iPad (Foto: Apple)
 

Sådan tjekker du opladeren til iPad og Macbook
Opladere til Macbook computere og iPad har en konstruktionsfejl i stikket, der sættes i stikkontakten.

Det kan gå fra hinanden og blotte strømførende dele. Derfor anbefales det, at man får stikket ombyttet.

Disse opladestik er produceret mellem 2003 og 2015.

LÆS OGSÅ: Huawei på vej med ny telefon

Sådan forklarer Apple selv, hvordan man kan se, om ens stik - iPad og Macbook - er berørt af fejlen. (Foto: Apple)
Sådan forklarer Apple selv, hvordan man kan se, om ens stik - iPad og Macbook - er berørt af fejlen. (Foto: Apple)

Tag strømstikket af opladeren og kig ned i den lille sliske. På et tilbagekaldt stik ses en række cifre på mellem 4 og 5 styk.

Er stikket i orden, står der i stede 'EUR' nede i slisken.

Stikkene kan ombyttes hos fx Humac, uden beregning, men du kan også på Apples supportside indtaste serienummeret på din Mac, iPod, iPad eller iPhone og gratis bestille en ny direkte fra Apple.

Du kan i øvrigt se alle de aktuelle ombytnings- og reparationsprogrammer hos Apple på denne supportside.

Se også: Microsoft trækker kabel tilbage: Kan bryde i brand

34 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere