Slet denne mobilapp - og spar 20 procent af strømmen

Ejer du en Android-telefon, er der en helt særlig app, som æder meget af strømmen

Problemer med strøm på mobilen er desværre meget udbredte. Ofte er det et enkelt program, der laver balladen - enten fordi det er bygget forkert eller ikke er opdateret. Foto: AP
Problemer med strøm på mobilen er desværre meget udbredte. Ofte er det et enkelt program, der laver balladen - enten fordi det er bygget forkert eller ikke er opdateret. Foto: AP

Bruger du Facebook og Facebook Messenger, har du sikkert opdaget det: de to programmer kan sluge uforholdsmæssigt meget strøm.

Også selv når du har opdateret til nyeste version.

Se også: Bryder din iPhone uventet sammen? Nu får du et gratis batteri

Bruger 20 procent af strømmen
Nu har techsiden TechworldZone tjekket strømforbruget efter i sømmene og konkluderer, at der venter hele 20 procent mere batteritid til dem, der vælger at tjekke deres Facebook alle andre steder end via en app på Android-mobilen.

Det kræver, at man både sletter Facebook og Messenger. Mange vil derfor med rette sige, at det er jo umuligt, fordi Facebook fylder så meget i deres liv.

Har også problemer med strømmen på din mobil?

Se resultat

Har også problemer med strømmen på din mobil?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Se også: Uhyggelig overvågning: Android-telefoner sender dit privatliv til Kina

Facebook: Vi kigger på det
Men hvad der ikke er umuligt er, at Facebook ser at få gjort noget ved problemet, da det er dem, der har bygget programmet.

Hos det sociale netværk erkender man da også - halvt - at man 'en udfordring' med sine apps på Android-platformen:

'Vi har fået rapporter fra få brugere, der har hastighedsproblemer fra vores Android-program.'

Se også: Netflix-dræber på vej til Danmark: Clarkson er våbnet

'Vi undersøger det - vi er fokuseret på at løse disse problemer,' lyder det lettere kryptiske svar fra Facebook.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Facebooks mobile programmer er under anklage for 'strømtyveri'. Det skete også sidste år - dengang på iPhones.

Sådan stopper du Facebooks strømslugeri

Løsningen er naturligvis, at Facebook får opdateret sin app.

Du kan dog selv gøre følgende for at minimere strømforbruget, hvis problemet stadig rammer dig:

1) tjek batteriforbruget ved at søge på ordet 'batteri' under indstillinger - så kan du se, hvilke programmer der æder mest på din telefon. Også når der hentes baggrundsdata

2) slå brug af baggrundsdata fra i Facebook, hvis du mistænker programmet for at sluge for meget strøm. Du gør det under indstillinger, hvor du kan finde Facebook og slå funktionen fra

3) slå evt også brug af din GPS-position i Facebook fra - det gør du i indstillinger under punktet anonymitet, hvor du vælger underpunktet lokalitetstjenester, og her slår Facebooks adgang fra

4) sørg altid for at opdatere alle de programmer, du bruger på din telefon eller tablet - ellers er de ikke optimeret til det seneste styresystem og kan bruge for meget strøm

5) brug Facebook direkte i browseren. En god læser bringer denne mulighed i forslag - og det er bestemt en løsning, indtil Facebooks apps ikke længere æder al strømmen

Se også: Test af Googles supertelefon: Android er blevet voksen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen