Smarte ure med Android: Sådan opdateres systemet

Android Wear blev præsenteret for to år siden - nu er det tid til at give Android smartwatches en overhaling

Googles bud på et styresystem til smarte ure hedder Android Wear. (PR-foto)
Googles bud på et styresystem til smarte ure hedder Android Wear. (PR-foto)

Den største opdatering i Android Wears historie.

Sådan præsenterer Google selv den kommende version af styressystemet til smarte ure, skriver MereMobil.dk.

Se også: Her er Googles virtuelle robot - spørg og få et svar

Softwaren flyder bedre
Der er en hel række nye funktioner til brugerfladen, det man kalder User Interface, UI, på engelsk.

Blandt andet kan man udnytte flere nye genveje, der gør Wear hurtigere at bruge, app karrusellen har fået et løft, og der er også en ny metode til at svare på i besked-appen Hangout.

En af de ting, som de heldige testere allerede har bemærket, er hastigheden. Urene føles mere flydende i softwaren, og det tager kortere tid at åbne menuer og apps.


Android Authority præsenterer her den kommende udgave af Android Wear. (Video: YouTube)

Se også: Vanvittigt kup: Tømte kreditkort for 85 millioner - på tre timer

Kan fungere uden en telefon
I modsætning til smartphones er der ikke er så stor forskel i smartwatches indmad.

Derfor vil alle formentlig kunne mærke samme forbedringer, hvilket lyder lovende.

Derudover er selvstændige apps nu også en mulighed, så apps kommunikerer direkte via WiFi, Bluetooth eller 3G.

Android Wear smartwatches behøver dermed ikke længere være helt så afhængige af smartphones eller cloud-løsnininger.

LÆS OGSÅ: iPhone 7 design lækket

Det er smart, hvis du vil bruge uret mere selvstændigt eller som træningsur, hvor du ikke har smartphonen med dig eller i umiddelbar nærhed.

Lige nu er der ikke så mange ure med 3G, men det kan måske være meningen med denne opdatering, at der kommer flere 3G og LTE modeller og dermed meget selvstændige smartwatches.

Hvem ved - det kan være fremtiden er, at smartphones bliver et supplement til smartwatches og ikke omvendt. Samme tendens så vi for år tilbage med smartphones og computere.

LÆS OGSÅ: Lenovo klar med smartphone i Danmark

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere