Stadig skrøbelig skærm men ny iPhone bøjer ikke

Apple undgår en ny "bendgate"-skandale, men skærmen er skrøbelig, viser crashtest af de nye iPhone 6S-modeller

De nye iPhones er ikke så lette at bøje som tidligere, men skærmen er stadig skrøbelig, viser en test. (Foto: PR)
De nye iPhones er ikke så lette at bøje som tidligere, men skærmen er stadig skrøbelig, viser en test. (Foto: PR)

De nye iPhone-modeller, som i første weekend har sat ny rekord for åbningssalget af iPhones, har været igennem en test ved forsikringsselskabet SquareTrade sammen med Samsungs Galaxy Note 5.

Læs også: Samsung Galaxy Note 5 – den nye note-mobil

SquareTrade har testet telefonerne i en serie af faldtests, vandtests, bøjninger og temperaturskift for at finde ud af, om de nye topmodeller tåler mere end deres forgængere.

Modstod højt pres
Testen viser også, at Apple undgår en ny #Bendgate-problematik, da iPhone 6S Plus og iPhone 6S modstod et pres på henholdsvis 82 og 77 kilo, hvilket er en forbedring på 50-60 procent i bøjeligheden. Galaxy Note 5 klarede testen så godt som iPhone 6S – nemlig med et pres på 77 kilo.

Men det tyder altså på, at iPhone 6S Plus klarede sig bedre end forgængeren takket være den ekstra stærke aluminiumslegering, som den er produceret med.

Læs også: Her bøjer Samsung Galaxy S6 Edge

Ekstreme temperaturer
I testen bliver telefonerne også udsat for ekstreme temperaturer, da disse kan nedsætte telefonens evne til at holde på batteriet og påvirke telefonens samlede levetid. Testen simulerer situationer, som smartphones udsættes for i det virkelige liv  –  eksempelvis, at telefonen bliver efterladt i en varm bil (43 grader) eller glemmes uden for på en kold vinterdag (-18 grader).

Testresultaterne viste, at Galaxy Note 5 var den telefon, der klarede temperaturtesten bedst. Mens iPhone 6S klarede sig på samme niveau, som iPhone 6. Note 5 holdt to timer, mens iPhone 6S Plus kunne klare sig i lidt over en time – og iPhone 6S holdt kun 30 minutter.

Skærmene fortsat skrøbelige
Faldtesten viste, at selvom mere end 50 procent af alle smartphones lander med skærmen direkte nedad ved fald, med et knust glas til følge, så har hverken Apple eller Samsung altså en holdbar løsning klar.

Selvom begge producenter fortæller, at de har fået nye og stærkere glas, så endte alle tre telefoner altså med et knust glas i faldtesten, der var et fald på et fortov – med skærmen ned. Galaxy Note 5 smadrede nemmest.

Har taget sig sammen
– Mens Apple markedsfører iPhone 6S og 6S Plus som de mest avancerede iPhones nogensinde, viser det sig, at de stadig kommer til kort ved det mest almindelige problem overhovedet – det uheldige fald på en hård overflade. Til gengæld har både Apple og Samsung taget sig gevaldigt sammen efter #Bendgate, og de tre nye smartphones er betydeligt mere robuste over for bøjning end forgængerne. Det er godt nyt for forbrugerne, siger Jessica Hoffman, som er vicepræsident for global kommunikation i SquareTrade.

Foruden SquareTrade’s test af bøjeligheden på de nye iPhones har flere tech-nørder også forsøgt med deres mindre videnskabelige test, der også konkluderer Apple undgår ny #Bendgate-skandale.

Læs også: Apple undgår ny bendgate skandale med iPhone 6S

De nye iPhone 6S-modeller har dansk salgsstart fredag den 9. oktober 2015.

Læs også: De danske priser på iPhone 6S og iPhone 6S Plus

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen