Tak Apple: Nu dræbes denne ubrugelige lille iPhone

Den billigste udgave af kommende iPhone 7 udstyres sandsynligvis med 32 GB lagerplads og 2 GB RAM - det betyder et velkomment farvel til de ubrugelige 16 GB-udgaver

Stikket her kan fremover blive brugt til både at lade iPhone 7 op og levere lyd til dine hovedtelefoner. (Foto: Philip Davali)
Stikket her kan fremover blive brugt til både at lade iPhone 7 op og levere lyd til dine hovedtelefoner. (Foto: Philip Davali)

Siden iPhone 5 blev lanceret i 2012, har Apples iPhones været udstyret med 16 GB lagerplads i den mindste udgave.

Det kan dog meget vel have været sidste gang, hvor en iPhone sælges med denne alt for lille størrelse, skriver Mobilsiden.dk.

Et aktuelt rygte fra en analytiker hos det efterhånden velkendte analyseinstitut, IHS Technology, peger nu på, at der sker store ændringer i den indre mekanik i iPhone 7.

Derfor er 16 GB er for lidt

En klassisk fælde er at købe mobiltelefoner med for lidt plads, så du hverken har plads til musik, billeder eller video.

Så hvis forhandleren tilbyder dig en model med blot 16 gigabyte (GB) plads, skal du sige pænt nej tak, mener John G. Pedersen fra Meremobil.dk:

- 16 GB i en moderne smartphone er for lidt. Især hvis du ikke kan putte et eksternt hukommelseskort i.

- 32 GB er derfor den optimale størrelse, hvis telefonen er en Android, og hele 64 GB på iPhone, som i dag er Apples mindste størrelse efter 16 GB.

Se også: Apples nye krav på iPhone: Nu skal du taste koden ind når du vågner

Fra en af instituttets analytikere lyder det således, at basismodellen af iPhone 7 - med den billigste konfiguration - får fordoblet mængden af både lagerplads og RAM.

Det vil sige, at varianten med 16 GB forsvinder og i stedet bliver udstyret med 32 GB lagerplads sammen med 2 GB RAM i stedet for 1 GB.

Sidste år gjorde Apple også brug af 2 GB RAM, men det var kun i den større og dyrere iPhone 6s Plus. Tidligere har rygter gået på, at iPhone 7s Plus igen i år får en GB RAM mere end den normale iPhone - med andre ord 3 GB.

LÆS OGSÅ: Nu kan du få lov til at teste den kommende OnePlus 3

Det betyder det for dig
Opgraderingen af de to komponenter i den billigste iPhone 7 vil betyde, at du først og fremmest kan opbevare væsentligt mere indhold og data på din iPhone uden at skulle bekymre dig om, at pladsen slipper op.

Som på ethvert styresystem optages adskillige GB af lagerpladsen af iOS, så du har mindre til rådighed, end hvad der står på papiret. Derfor er en opgradering til 32 GB et kærkomment tiltag.

Se også: Nye apps og tjenester fra Google: Disse virker med din iPhone

Det skal du vide om iPhone 7

Den kommende topmodel fra Apple ventes lanceret i september 2016.

Nyhederne kan blandt andet blive et farvel til det gængse hovedtelefonstik - i stedet kommer lyden fra det stik, der i dag også bruges til at oplade telefonen.

Der er angiveligt planer om at installere flere højttalere i iPhone 7 - op til fire er nævnt som en mulighed.

Telefonen ventes også at blive designet anderledes, så fx glasset på forsiden af telefonen vil fylde hele rammen ud. Måske er denne del først aktuel næste år.

Også en forbedring af kameraet kan være på vej - her er der planer om at installere dual-linser, som også kendes fra fx Huawei P9.

iPhone 7 bliver lanceret sammen med et nyt styresystem kaldet iOS 10.

Flere RAM = mere effektiv telefon
Mængden af RAM er også vigtig for en god brugeroplevelse.

Det er nemlig telefonens RAM, der holder alle apps, baggrundstjenester og indhold kørende, så der ikke skal genindlæses fra lagerpladsen, hver gang du skifter mellem forskellige sider og apps.

2 GB RAM lyder ikke umiddelbart af meget i en tid, hvor de fleste topmodeller kommer med 4 GB RAM og så småt begynder at blive udstyret med hele 6 GB.

Men med Apples fulde kontrol over både hardware og software er det muligt at opnå en markant bedre udnyttelse af de specifikationer, der umiddelbart ikke ser ud af meget.

LÆS OGSÅ: Stor upgrade til Siri - Vil forstå dig 9 ud af 10 gange

113 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere