Test: Mate 8 er Huaweis bedste mobil

Fantastisk batteri og masser af kræfter gør Mate 8 til en fornøjelse at bruge

Mate 8 er stor, men også ganske velfungerende, mener vores anmelder. (Foto: Huawei)
Mate 8 er stor, men også ganske velfungerende, mener vores anmelder. (Foto: Huawei)

Huawei Mate 8
6 tommers skærm, dual-SIM, 3 GB RAM, 32 GB hukommelse. Set til 4.495 kroner.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Jeg har aldrig været vild med store telefoner.

Jeg prøver dem løbende, men ender ofte tilbage ved de mere ’håndvenlige’ størrelser som iPhone 6S og Nexus 5X.

Men der er et voksende marked for kæmpetelefoner på fem eller flere tommer. Og sådan en model er Mate 8 fra Huawei.

Jeg har testet telefonen, siden jeg og resten af de glubske presseflok fik udleveret et eksemplar til test under CES-messen i Las Vegas. Og langt hen ad vejen har det været en fornøjelse.

Det mener andre om Mate 8

MereMobil.dk: Fantastisk storskærmstelefon

Mobil.nu: Stor, hurtig og lang batteritid

CNET.com: Lidt for dyrt batterimonster

Techradar.com: Huaweis bedste

Kan fungere som dual-sim
Der er nemlig meget at glæde sig over i den seks tommer store telefon: den ligger godt i hånden, er velbygget og har et batteri på 4.000 mAh, som vil få de fleste gennem to døgns normalt brug.

Den indbyggede processor er lynhurtig, og der er masser af kræfter i Mate 8.

Telefonen er fra fødslen udstyret med 3 GB ram og 32 GB indbygget hukommelse.

Du kan tilføje et hukommelseskort – medmindre du udnytter muligheden for at sætte to sim-kort i telefonen, der gør det muligt at have to samtidige numre, der både kan sendes beskeder fra/til og laves opkald med.

Vær dog opmærksom på, at Mate 8 ikke understøtter 2 x 4G-forbindelse på samme tid. Så du skal udvælge det ene kort til alene at køre på 2G, hvilket betyder, at du ikke kan sende og modtage mms med dette kort.

Heldigvis er det uproblematisk at skifte rundt mellem kortene. Også uden at du skal tage dem ud af telefonen.

Se også: Test: Sådan burde jeres mobiltelefoner altid se ud, LG

Hovedtelefoner skuffer
Det trækker ned, at de medfølgende hovedtelefoner er af en lidt sjusket kvalitet. Jeg og andre anmeldere kan ikke lide dem, og jeg har ikke haft lyst til at bruge dem under vores test.

Jeg er også lidt tvivlende over for de funktioner, som Huawei lægger oven på Android 6.0

Desværre har telefonen ikke ’ægte’ Android, men skal trækkes med et Huawei-skin, hvor der er indbygget særlige menuer og funktioner i telefonen.

Jeg blev aldrig særlig vild med systemet, der dog er forbedret kraftigt i forhold til tidligere udgaver.

Hvis jeg kunne vælge, havde jeg med glæde brugt telefonen med ægte Android – men her kan du så købe Googles Nexus 6, der også er bygget af Huawei.

Hvis du gør det, får du også en klart skarpere og bedre skærm, end den som sidder i Mate 8.

Sammenlignet med andre store telefoner på markedet er Mate 8 nemlig lidt dårligere udstyret rent skærmmæssigt, mens kameraet er fremragende og på fuld højde med konkurrenterne.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere