Trump trodser Secret Service: Bruger usikker mobil til sine tweets

Der er stadig liv i Donalds Trumps gamle Android-telefon på Twitter

Også det seneste døgn har Trump, der selv skriver sine tweets, brugt sin Android-telefon til formålet.
Også det seneste døgn har Trump, der selv skriver sine tweets, brugt sin Android-telefon til formålet.

Gamle vaner er svære at komme af med. Især hvis man hedder Donald Trump og er vant til, at alle føjer ens mindste ønske.

Tilsyneladende fortsætter den amerikanske præsident Trump i det spor. Flere amerikanske medier kan nemlig fortælle, at han fortsat tweeter løs med sin gamle Android-telefon.

Og det er et problem, mener Secret Service. Som traditionen byder skal præsidenten droppe gamle telefoner, tablets og computere - og i stedet bruge det særligt sikrede udstyr, sikkerhedstjenesten har godkendt.

Donald Trump er berygtet for sin egenrådighed, men den har sin charme. Indtil nu har alle med hans mobilnummer kunne forvente et svar, når de ringer. Og han kan ifølge amerikanske medierapporter også finde på at ringe tilbage til numre, han ikke kender. Foto: Daniel Shanken/AP

Bruger gammel Samsung-telefon
Også præsident Obama måtte finde sig i at bruge en stærkt begrænset telefon, der ikke kunne tage billeder, spille musik og andre basale funktioner.

Men tradition eller ej - når Trump holder fri og er i privaten, bliver den gamle, usikre Android hevet frem.

Ifølge sikkerhedseksperter, som techsitet Wired har talt med, udsætter præsidenten sig selv og den amerikanske regering for en markant risiko for at blive hacket og overvåget. Især fordi telefonen, som Trump bruger, er en gammel Samsung Galaxy S3 eller måske S4.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen