TV: Ægte Apple-boys har ventet et døgn ved butik for købe en ny iPhone

De ægte fans er parat til at trodse både kulde og regn for at få en ny iPhone i nat

Køerne er ikke superlange torsdag aften foran de telebutikker, Ekstra Bladet besøgte i København. Men Kasper og Rasmus tager alligevel deres mere end et døgns ventetid med godt humør. (Video: Ekstra Bladet TV)

Du ryster måske allerede på hovedet. Men Casper og Rasmus har god grund til at ryste over hele kroppen her til aften, hvor de i mere end et døgn har ventet foran en Telia-butik på Strøget i København.

Mobil - 8. okt. 2015 - kl. 17:15 TV: Eksperternes dom - er iPhone 6S værd at købe for dig?

- Vi kom kl 21 i aftes, fortæller Rasmus.

Og klokken 00.01 i nat sker så det, vennerne har ofret varmen og deres komfort for: de kan købe en ny iPhone S6 Plus:

- Vi har jo fri og går op i det, siger de med et smil som forklaring på opholdet, der har sikret dem pladsen som nummer et i køen - det meste af tiden i læ i det lille telt, de har slået op.

iPhone-salg i nat: Her er der åben

Hos Telia: Strøget i København, Vestergade/Gågaden i Odense, Søndergade i Aarhus, Østergade i Kolding og Bredgade i Herning.

Hos Teleselskabet 3: Strøget i København, Kongensgade i Odense, Søndergade i Aarhus, Østerågade i Aalborg og Lyngby Storcenter.

Hos Telenor: Købmagergade i København, Rødovre Centrum, Lyngby Storcenter, Kongensgade i Odense, Bruuns Galleri i Aarhus og på Bispensgade i Aalborg.

Flere af butikkerne beværter gæster i køen fra klokken 20 med blandt andet kaffe, mad og musik. Salget begynder klokken 00:01. Og hos fx Teleselskabet 3 åbner en række af butikker ekstra tidligt klokken 8 fredag morgen.

Olivers venner synes, at det er et lidt tosset projekt, han har gang i. Men det tager han nu lige så køligt, som vejret er torsdag aften i København. (Foto: Ekstra Bladet TV)
Olivers venner synes, at det er et lidt tosset projekt, han har gang i. Men det tager han nu lige så køligt, som vejret er torsdag aften i København. (Foto: Ekstra Bladet TV)
 

Nogle hundrede meter derfra er det 19-årige Oliver, der siden klokken 10 i formiddags har været den ret ensomme gæst i sin helt egen kø ved 3-Butikken:

- Jeg glæder mig mest til processoren i telefonen.

- Apple får jo iPhone 6 (forgængeren, red.) til at ligne en skildpadde, griner han højt.

Og han ved godt, at andre måske ser hans mission ved telebutikken som noget tosseri:

- Nogle af mine venner synes, at det er lidt åndssvagt.

- Men det tager jeg ikke så tungt.

Ventetiden bruges i et telt - men klokken 00.01 er den ovre. (Foto: Ekstra Bladet TV)
Ventetiden bruges i et telt - men klokken 00.01 er den ovre. (Foto: Ekstra Bladet TV)
 

I ventetiden kan Casper og Rasmus henne ved Telia-butikken så overveje, hvordan den næste iPhone 7 skal se ud, for at de igen får lyst til at lægge sig i teltet på Strøget:

- De behøves ikke gøre den tyndere.

- Men der må godt komme et større batteri i, mener de to unge fyre.

21 kommentarer
Vis kommentarer