TV: Pludselig var Mortens iPhone stendød

Ny funktion i Apples styresystem 'dræber' telefoner og iPads, hvis de bliver repareret i uautoriserede butikker

De ligner hinanden - men den ene knap sad oprindeligt i iPhonen og skal tilbage igen, hvis man vil holde telefonen 'i live'. (Video: Jakob Jørgensen)

DIN HISTORIE: Har du oplevet problemer med produkter fra Apple? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Det tager under 10 minutter. Så er telefonen på Morten Jensens arbejdsbord stendød, mens Ekstra Bladet følger med fra sidelinjen.

- Problemet er, at når jeg går ind og opdaterer til det nye styresystem, så bliver telefonen låst.

- Telefonen kan ikke bruges mere.

Ny software dræber telefon
Morten Jensen driver sin lille reparationsshop iPhoneTech.dk fra villaen i Hundested.

Og indtil nu har han aldrig oplevet, at telefonerne dør, når der bliver pillet ved dem:

- Jeg har kunne reparere stort set alt. Typisk er det skærmene og knapper, som folk rører ved og ødelægger, som jeg har fået ind.

Tænk dig om inden du får din iPhone eller iPad repareret. Prisen kan blive, at apparatet dør, hvis der pilles ved ting, som Apple beskytter med deres nyeste software. (Foto: Jakob Jørgensen) Tech iPhone-chok: Uskyldig reparation kan dræbe din mobil

Men med lanceringen af den nyeste software, kaldet iOS9, skete der pludselig noget.

For når Morten og andre reparatører skifter en ødelagt touch-knap ud med en anden original knap, bliver telefonerne pludselig lukket ned:

- Den nye software scanner simpelthen efter, om den oprindelige del sidder i telefonen. Hvis den ikke gør det, kommer der en ’fejl 53’, når telefonen opdateres til nyeste software.

Sådan ser beskeden i iTunes ud, når telefonen bliver låst ned, fordi der er lavet en uautoriseret reparation på den. (Foto: Jakob Jørgensen)
Sådan ser beskeden i iTunes ud, når telefonen bliver låst ned, fordi der er lavet en uautoriseret reparation på den. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

Slår konkurrenter ihjel
Morten Jensen har oplevet problemet med både sine egne telefoner og flere kunders.

- Konsekvensen er, at man skal bytte sin telefon hos Apple for 3.000 kroner. Og Apple vil ikke røre ved telefonen, hvis andre har pillet ved den.

- Det er lidt at føre kunderne bag lyset. Selvfølgelig ved folk, at garantien kan ryge. Men nu er du uden at blive advaret om det låst til at bruge Apple som reparatør, mener Morten Jensen.

Teknologi - 15. okt. 2015 - kl. 17:54 TV: Her er USB-nøglen der dræber din computer

Han er ikke i tvivl om, at hans forretning risikerer at blive lige så stendød som telefonerne, når Apple udvider systemet til andet end touch-knappen:

- Jeg er overbevist om, at det her træk fra Apple kommer til at slå alle butikker som min ihjel.

Skal bare sælge telefoner
- Det svarer jo til, at du skal tilbage til den cykelhandler, hvor du købte din cykel, når den skal lappes – og hvis den bliver lappet andre steder, virker den ikke længere.

- Men hvis Apple bare vil sikre, at deres kunder altid får den samme autoriserede reparation, hvad er problemet så?

- Det synes jeg ikke, at Apple skal bestemme. De kender jo ikke min virksomhed.

COMPUTERWORLD: Nu skærer Apple serviceværksteder væk

-  Jeg tror, at den reelle grund er få flere telefoner over disken. Nu får Apple jo mulighed for suverænt at bestemme, hvordan en reparation skal vurderes og kan bare skrotte en telefon, når det passer dem.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Apple.

DIN HISTORIE: Har du oplevet problemer med produkter fra Apple? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)