Utro mand kræver kvart milliard af Uber

Blev afsløret af konen, da hun fik adgang til mandens 'utro' Uber-kørsler

Hvis du har planer om at være utro, er det en ret dårlig idé at bruge Ubers app på ægtefællens telefon. Foto: Rafiq Maqbool/AP
Hvis du har planer om at være utro, er det en ret dårlig idé at bruge Ubers app på ægtefællens telefon. Foto: Rafiq Maqbool/AP

330.000.000 kroner.

Så meget vil en utro franskmand nu have i erstatning fra Uber. Nettjenesten er sagsøgt, fordi manden blev afsløret i utroskab, da han brugte Ubers program til bestille transport med.

- Min klient er offer for en fejl i programmet, siger mandens advokat, David-André Darmon, til AFP.

Se også: Uber efter hug fra Christiansborg: Vi er truet på eksistensen

Endte i skilsmisse
Sagen begyndte, da manden bestilte en bil fra Uber på konens mobiltelefon.

Men selv om han loggede ud af sin konto, fortsatte programmet med at sende konen beskeder om, hvor manden kørte hen.

- Funktionen skal koble brugeren ud, men det skete ikke og skabte store problemer i mandens privatliv, fortsætter advokaten. Sagen endte med, at parret blev skilt.

Ifølge franske Le Figaro er fejlen ikke enkeltstående. Andre Uber-kunder har også oplevet, at deres data bliver vist på enheder, de er logget ud af.

Uber vil ikke kommentere sagen, men siger, at firmaet beskytter kundernes privatliv.

Det er ulovligt at køre Uber i både Danmark og Norge, men det kan måske ændre sig i Norge. Foto: Ekstra Bladet Politik - 6. feb. 2017 - kl. 09:50 Norge vil gøre Uber lovligt

75 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere