Vi går data-amok: Så meget henter vi på mobiltelefonen

Ny grænse brudt hos Danmarks største teleselskab - nu henter vi 10 milliarder megabyte hver eneste måned

Det er servere som denne fra Netflix, der står for en væsentlig del af vores mobile dataforbrug. Vi streamer nemlig levende billeder og lyd som aldrig før på vores mobile enheder. (Foto: Netflix)
Det er servere som denne fra Netflix, der står for en væsentlig del af vores mobile dataforbrug. Vi streamer nemlig levende billeder og lyd som aldrig før på vores mobile enheder. (Foto: Netflix)

5 millioner DVD-film - eller 2 milliarder musiknumre.

Så store mængder af data henter kunderne hos TDC Group nu ned hver eneste måned på deres mobile enheder og mobile bredbånd.

Masser af glade festivalmennesker kræver solide mobilforbindelser. (Foto: Thomas Lekfeldt/Polfoto) Mobil Klar til festival: Sådan klarer mobilmasterne dine mange opkald

Ny milepæl nået
De nyeste tal viser nemlig, at vores behov for data er blevet så stort, at der alene hos TDC hentes 10.000 terabyte - 10 milliarder megabyte ned - om måneden.

Og det er en ny milepæl for selskabet:

- Det er rigtig meget, og det stiger konstant, forklarer Peter Trier Schleidt, koncerndirektør og COO i TDC Group.

Aldrig har danskerne set så meget fjernsyn via streaming. Det stiller store tekniske krav til både dine enheder og streamingtjenesterne. (Foto: Ole Steen/Polfoto) Teknologi Skal du streame i aften: Sådan kommer filmen frem til dig

Ikke mindst siden 2013, hvor 4G blev standard, er dataforbruget eksploderet:

- Da vi begyndte med 4G i slutningen af 2013, lå dataforbruget på omkring 1.000 terabyte.

- Der er altså sket en 10-dobling på under tre år, fortæller Peter Trier Schleidt.

Yousee skal bruge et år på at opgradere hele deres kabel-tv-net til gigabit-teknologien. Først ved udgangen af 2017 ventes  landet at være dækket ind. (Foto: TDC) Teknologi Hastigheden tidobles: Så vildt bliver dit internet

4G-netværk med turbo
Ifølge TDC Group hentes 90 procent af alle data i dag på netop 4G. Og selv om der først fra 2020 rulles et nyt hurtigere 5G-netværk ud, bliver hastighederne i 4G konstant forbedret.

Mobil Læserne: Ny mobiltelefon skal have et monsterbatteri

Senest har firmaet lavet et forsøg sammen med Huawei, der viser, at det er muligt at hente data ned på mobiltelefonen med 1 gigabit pr. sekund. Eller mindst 10 gange hurtigere end den nuværende hastighed.

De nye hastigheder kan kunderne bruge fra næste år, når udstyret til at hente data så hurtigt er på markedet - og når netværket er opgraderet til det.

Mobil Netflix advarer mobilkunderne: Så meget data koster en times film dig