Nu kommer tv-skærmen der kan rulles sammen

Vi ser stadig mere tv på stuens store fladskærm, som bliver større og skarpere. Nu kan den også rulles sammen.

LG-direktørerne Tim Alessi og David VanderWaal viser produktet frem. Foto: AP
LG-direktørerne Tim Alessi og David VanderWaal viser produktet frem. Foto: AP

Fladskærmen ruller sig sammen som et rullegardin og kan placeres helt uafhængigt af en væg. Eller hvad med en super klar og skarp 8K-skærm på gigantiske 98 tommer.

De store tv-producenter er klar med nye design, bedre billeder, lækrere lyd og større skærme, og intet tyder på, at vi som seere er ved at overgive os til de små skærme på vores mobiler, tablets eller computere.

Tv'et er stadig den mest populære platform til at streame på, når vi skal se film, serier, sport og nyheder. Således konstaterer direktør for YouSee Jacob Mortensen, at tv'et stadig er den skærm, vi helst vil sidde foran, når vi streamer.

- Den store skærm, tv'et, er ikke alene den mest populære skærm i forhold til den tid, vi bruger på at streame. Det er også på den store skærm, at væksten stiger, siger han.

- Når vi samlet set bruger 16 gange mere tid på at streame på tv'et frem for på de små skærme, så holder profetierne om, at tv'et ville forsvinde fra stuerne, slet ikke, siger YouSee-direktøren.

Fakta: Fremtidens tv

De store tv-producenter præsenterer på verdens største messe for forbrugerteknologi, CES i Las Vegs, deres seneste bud på fladskærmen. Her kan du se, hvad de blandt andet byder på:

* Sammenrullet:

Koranske LG er i løbet af 2019 klar med sit Signature Oled R, der er en nyskabelse, hvor fladskærm automatisk rulles sammen i en fritstående konsol. Det er et 4K Oled-tv, som måler 65 tommer. Når skærmen ikke er rullet helt ud, fungerer den som kontrolpanel for blandt andet musik, fotos og vejret og er desuden højttaler. Prisen er endnu ikke offentliggjort.

* Gigantisk:

Samsung viste sin kæmpeskærm på ikke mindre end 98 tommer - eller en centimeter fra 2,5 meter diagonalt - og en 8K-oplsning.

LG's største skærm bliver på 88 tommer - 224 centimeter i diagonal - og en opløsning på 8K svarende til intet mindre end 33.117.600 pixels i alt.

* Moduler:

Samsung har opdateret teknologien bag sit Micro Led modul-tv, der kan opbygges til enhver størrelse og format - for eksempel ekstra bred eller kvadratisk - uden at det ændrere på intensiteten af pixels.

Se også: Byg-selv-tv for millionærer: Koster det samme som en luksusbil

Så der er givetvis publikum til de nyeste tv, som præsenteres på verdens største messe for forbrugerteknologi, CES i Las Vegas. Her viste sydkoreanske LG mandag således som ventet sit nye rulle-tv frem.

Som et rullegardin, der trækkes op fra sit skjul, ruller det tynde, 4K Oled-Tv R (R for rulle) sig op i fulde 65 tommer.

- Det som sciencefiction-forfattere forestillede sig for årtier siden, er nu virkelighed, sagde markedsføringsdirektør for LG i USA David Vanderwaal ved præsentationen af tv'et.

Se også: Apple og Samsung i vildt samarbejde: Den havde du ikke set komme

Skærmen på OLED TV R er her delvist rullet op. Foto: AP
Skærmen på OLED TV R er her delvist rullet op. Foto: AP

Se også: Disse Nokia-telefoner er på vej til Danmark

Ifølge LG er skærmen blevet testet til at kunne klare 50.000 op- og nedrulninger. Hvad prisen bliver på den nyskabende skærm er endnu ukendt, men formentlig temmelig dyr. Tv'et kommer ifølge LG til salg i løbet af 2019.

LG er også på vej med en gigantisk skærm på 88 tommer og en opløsning på 8K til seerne. 8K har fire gange så mange pixels som i 4K og 16 gange så mange som i HDTV, så det trods sin størrelse kan vise et ultraskarpt billede.

Men LG må se sig overhalet på i alle tilfælde størrelsen af verdens største tv-producent, Samsung. En skærm på ikke mindre end 98 tommer kommer nu med i kataloget fra producenten med hovedsæde i Seoul, Sydkorea.

Selv om der er lange udsigter til, at der vil blive distribueret levende bileder i 8K-format, så vil det nye tv i Qled-serien ifølge Samsung vise billedet i 8K-opløsning, uanset hvor brugeren får sit indhold fra.

- Dette er Samsungs smarteste og mest kraftfulde tv til dato, sagde Dave Das, direktør i Samsung America, ved præsentationen.

Se også: Dagens bedste fra CES: Vild soundbar og batteridrevet rullegardin

CES 2019: Det kan du også forvente i år

Ekstra Bladet dækker de største nyheder fra CES 2019.

CES 2019 foregår i Las Vegas og er en af verdens største it-messer. Officielt er messen åben fra 8. til 11. januar.

Som i tidligere år vil fladskærme og biler fylde rigtigt meget på messen. 8K-fjernsyn er allerede lanceret i 2018, men ventes at blive vist i en række af nye udgaver på CES 2019. Selvkørende biler og grønne biler bliver der ligeledes mange bud på.

Kunstig intelligens i smarte hjem og stemmestyrede enheder med Google Assistent, Siri eller Amazons Alexa er store teknologier på CES i år.

5G, som er lynhurtigt mobilt internet, vil der blive talt meget om på CES, men forvent ikke at 5G kommer til at betyde ret meget for dig hverken i år eller næste år.

Vanen tro fylder mobiltelefoner - udover 5G - ganske lidt på CES 2019 sammenlignet med for eksempel trådløse enheder til lyd, bærbare computere og naturligvis helt ny brug af teknologi, som vi aldrig har set før.

Du kan læse mere om CES 2019 her.

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen