Ny orm kan gøre din Mac ubrugelig

Apple er ikke så sikker, som du tror. Mærkets computere har ry for at være sikre, men en ny orm kan blive et mareridt for Mac-brugere, mener to forskere

Pas på! Ny orm angriber din Mac – og den er umuligt at opdage (Foto: Flickr/David Jafra)
Pas på! Ny orm angriber din Mac – og den er umuligt at opdage (Foto: Flickr/David Jafra)

Det har ellers altid været alment kendt, at Mac er de mest sikre computere mod alle slags angreb og virus. Men nu har to forskere opdaget, at flere af de sårbarheder i firmwaren, der plager mange andre computer-producenter, også plager Apples computere.

Se også: Se verdens største fly – lanceres i 2016

Forskerne har nemlig opdaget en orm, der kan angribe din Macbook og som automatisk spredes fra Macbook til Macbook, uden de har forbindelse. Ormen kan sendes via en ondsindet mail eller et hjemmeside-link og vil så installere sig selv på en 'option ROM' – perifere enheder, som eksempelvis Apples Thunderbolt til Gigabit Ethernet adapter.

Når ormen findes på én Mac, kan den spredes til andre Macs, ved at gemme sig på disse perifere enheder. Og den eneste måde du kan komme af med ormen på igen, er at skille din Mac ad og manuelt genskabe computerens chip. En manøvre de færreste selv kan give sig i kast med.

Se også: Nyt kamera ser ind til dit undertøj

En designet orm
De to forskere har efter opdagelserne, som de første i verden, produceret en firmwareorm, der kan hoppe mellem Macbooks. Ormen kan angribe og blokere enhver opdatering af det inficerede udstyr.

– For de fleste brugere er det i virkeligheden en smid-din-computer-ud-situation, siger Xeno Kovah, den ene af de to forskere, til Wired.com.

Det tager bare få sekunder for ormen at inficere din Mac – og det sker helt uden, at du opdager det.

– Det er virkelig svært at opdage, det er virkelig svært at komme af med, og det er virkelig svært at beskytte sig mod noget, der angriber i firmwaren, siger Trammell Hudson, kollega til Xeno Kovah.

Forskerne vurderer, at det er ganske vanskeligt for private personer at komme af med ormen, når først den har infiltreret computerens firmware.

60 kommentarer
Vis kommentarer