Nyt mellemklasse-hit fra Motorola

Ny Moto G med 4G og Android Lollipop til kun 1700 kroner

Den nye Moto G med 4G er tilgængelig på det danske marked fra slutningen af marts til en vejledende udsalgspris fra 1700 kroner. (Foto: Lyd & Billede)
Den nye Moto G med 4G er tilgængelig på det danske marked fra slutningen af marts til en vejledende udsalgspris fra 1700 kroner. (Foto: Lyd & Billede)

Da vi første gang kom tæt på Moto G, var det i en version uden 4G og med 4,5 tommer skærm, men alligevel valgte vi den som bedste køb i sidste sommers test af smartphones i mellemklassen.

Derfor tør vi også allerede nu spå, at den nye og opdaterede version af Moto G nok skal blive et hit.

Moto G med 4G
2015-udgaven af Moto G kommer med 4G/LTE, 5 tommer skærm i 720p HD-opløsning og nyeste Android Lollipop-version.

Læs også: Næste iPhone bliver lyserød og får Force Touch

I forhold til forgængeren, der måtte nøjes med henholdsvis 5 MP og 1,3 MP, kommer den nye Moto G med 8 MP kamera og 2 MP frontkamera.

Processoren er stadig en quad-core Snapdragon 400 med 1 GB RAM. Til gengæld er der nu 16 GB indbygget lager i telefonen, der i sidste års udgave som standard kom med kun 8 GB lager.

Også i 2015-modellen kan lageret udvides med et microSD-kort op til 32 GB.

Den nye Moto G er ikke bare større (nu 141,5 x 70,7 x 11 mm mod tidligere 129,9 x 65,9 x 11,6 mm), men også tungere (nu 155 g mod tidligere 143 g) end forgængeren.

Til gengæld er batteriet også større (nu 2390 mAh mod tidligere 2070 mAh), og Motorola garanterer, at telefonen har ‘lang batteritid, som kommer dig til gode, når du streamer film og musik’, som der står i pressemeddelelsen.

Læs også: Nu kommer Apple Watch – og du kan ringe med det

Man kan udskifte bagskærmen på Moto G med Motorola Shells, der er bagsider i forskellige farvekombinationer.

Den nye Moto G med 4G er tilgængelig på det danske marked fra slutningen af marts til en vejledende udsalgspris fra 1700 kroner.

1 af 2 (Foto: Lyd & Billede)
2 af 2 Den nye Moto G med 4G er tilgængelig på det danske marked fra slutningen af marts til en vejledende udsalgspris fra 1700 kroner. (Foto: Lyd & Billede)
18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere