Opfinder flyver i hjemmelavet Iron Man-dragt

Seks jetmotorer monteret på en brandsikker dragt gør britisk opfinder i stand til at flyve som en anden Iron Man

Se Richard Browning flyve afsted i sin Iron Man-dragt her. Video: AP

Hvem kunne ikke tænke sig at flyve afsted som en anden superhelt? Britiske Richard Browning har valgt at gøre alvor af drengedrømmen, og derfor har han bygget sin helt egen dragt, der gør ham i stand til at flyve.

I videoen herover kan du se opfinderen flyve afsted i forbindelse med messen Tech Cube Fair i Berlin, som blev afholdt for nylig.

Dragten drives frem af intet mindre end seks små jetmotorer, som er monteret på en brandsikker dragt.

Richard Browning kalder dragten for 'Daedalus' (på dansk Daidalos) efter den græske sagnhelt, som var far til Ikaros og fremstillede vinger til dem begge. Men dragten minder måske mere om noget fra Marvel-tegneserien Iron Man end om noget fra den græske mytologi.

Biler - 25. maj. 2017 - kl. 22:16 Her kan du trække en Ferrari eller Lamborghini i en automat

- Dragten ser vild ud og lyder vildt. Og hvis du ville, kunne du lukke aggressivt op for gassen, og så ville du ende flere tusinde fod oppe i luften, og du kunne flyve flere hundrede kilometer i timen, forklarer Browning og tilføjer:

- Men lidt som med en motorcykel, så gør du det bare ikke.

Har kostet over 350.000 kr.
Richard Browning har løbende lagt videoer på Youtube under udviklingen af dragten, og da det omsider lykkedes ham at flyve med den, gik videoen viralt, og flere interesserede investorer meldte sig på banen.

Nu har opfinderen startet egen virksomhed og arbejder på den næste prototype.

Den elektriske superbil NIO EP9 har taget titlen som hurtigste gadebil rundt på Nürburgring Nordschleife. Foto: PR Biler - 16. maj. 2017 - kl. 09:23 Verdens hurtigste bil kører på el

Den første prototype har kostet ham omkring 350.000 kr. at udvikle. Dertil kommer Virtual Reality-briller, der kan vise informationer om motorer og brændstofniveau, som er løbet op i yderligere ca. 130.000 kr., lyder det fra opfinderen.

- Dragten gør dig i stand til at flyve meget, meget højt og meget hurtigt samt lande sikkert igen. Den vil virkelig overraske folk. Og den vil måske åbne dørene for en række nye muligheder, forklarer han.

Flyveturen, som du kan se i videoen øverst, var kun anden gang, opfindelsen blev demonstreret for offentligheden.

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere