Oplad din telefon med... Lightergas

En håndfuld tyske iværksættere lancerer senere på året Kraftwerk - en bærbar opladningsstation, der genererer energi ved hjælp af lightergas

Kraftwerk oplader dine USB-enheder ved hjælp af lightergas. (Foto: PR)
Kraftwerk oplader dine USB-enheder ved hjælp af lightergas. (Foto: PR)

Er du træt af, at din telefon løber tør for strøm, når du mest skal bruge den? Bare rolig, der er håb forude. Et hold af tyske iværksættere har nemlig udviklet et slags personlig kraftværk, som kan   oplade alle dine USB-enheder, såsom dit kamera eller din smartphone.

Tidligere har problemet for de bærbare ladestationer været, at de er afhængige af stikkontakter eller   Moder Natur for at producere energi. Det problem løser Kraftwerk ved at bruge gas.

Se også: Ta' dit barns temperatur med din smartphone

De tyske opfindere lover desuden på deres hjemmeside, at en typisk genopfyldning af enten lightergas, campinggas eller butan, vil producere nok energi til at oplade en iPhone 11 gange.

Kraftwerk kan med en påfyldning lightergas oplade din iPhone 11 gange. (Foto: PR)
Kraftwerk kan med en påfyldning lightergas oplade din iPhone 11 gange. (Foto: PR)

Få fingrene i dit personlige Kraftwerk
Ideen til Kraftwerk kom tilbage i 2008, og produktet blev efterfølgende lanceret på crowdfunding siden Kickstarter, der er en hjemmeside, hvor almindelige mennesker kan hjælpe iværksættere med at realisere deres ideer. Her opnåede det hurtigt stor popularitet, og der er siden blevet doneret næsten en million dollars af brugerne, der altså alle har sikret sig en plads forrest i køen til den revolutionerende ladestation.

Virksomheden eZelleron står bag Kraftwerk, og de har allerede produceret funktionelle prototyper af ladestationen.

Se også: Forskere: Ha' altid din smartphone på dig

Masseproduktionen af Kraftwerk starter først i starten af 2016, men hvis du ikke kan vente til, at Kraftwerk rammer butikkerne, og gerne vil spare lidt penge, kan du via Kickstarter være en af de første, der får fingrene i produktet.

Se også: Er det her det mest maskuline armbånd nogensinde?

Lige nu koster den tyske opfindelse cirka 650 kroner. Interesserede kan allerede nu stille sig i kø til den første produktlinje, som eZelleron sender ud i slutningen af dette år. Det forventes, at Kraftwerk i butikkerne vil koste i omegnen af 1000 kroner.

Læse mere om Kraftwerk her - hvor du også kan se en demonstrationsfilm af produktet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere