Opslugt af telefon – så bider slange ham

En amerikansk mand fik sig noget af en overraskelse, fordi han var så optaget af sin telefon, at han ikke opdagede den slange, som lå midt på fortorvet foran ham – se videoen nederst i artiklen

Det kan være farlig at gå og sms'e samtidig. Senest blev en amerikansk mand bidt af en slange. (Foto: Marty Haddin/Flickr)
Det kan være farlig at gå og sms'e samtidig. Senest blev en amerikansk mand bidt af en slange. (Foto: Marty Haddin/Flickr)

Kender du det, når du helt opslugt af at skrive en sms på telefonen, bevæger dig ned mod den lokale s-tog station og pludselig snubler over en kantsten eller støder ind i en anden person?

Eller rettere sagt, findes der overhovedet stadig mennesker i det danske rige, som ikke kender til det?

Se også: 30 procent på Tinder er allerede gift

De fleste mennesker siger i hvert fald pænt undskyld, når de intetanende støder ind i en fremmed, hvorefter de igen retter blikket mod telefonen og går videre. Og som bekendt kræver det nogle gange en ordentlig lærestreg, hvis lærdommen skal sive ind.

Netop det fik Tim Malone fra delstaten Oklahoma i den sydlige del af USA for nyligt, fortæller den lokale nyhedsstation Koco5.

DJ til børnefødselsdag
Manden var på vej til en børnefødselsdag hos den lokale rulleskøjte-bane, hvor han skulle spille et par timers hits af Justin Bieber for de sukkerhøje børn.

Se også: Her er tidens bedste Android-tablet

Idet han nærmer sig indgangen til rulleskøjte-banen, viser overvågningsbillederne, at han går og skriver på sin telefon. Og Tim Malone er rutineret nok til at træde over kantstenen uden at løfte blikket fra skærmen, men en noget uventet overraskelse ligger og venter på ham.

De forbløffende billeder viser nemlig, at der ligger en såkaldt 'bull-snake' midt på fortorvet, som Tim Malone, der er fuldstændig opslugt af sin telefon, selvfølgelig ikke opdager.

Det var en slange som denne, der bed Tim Malone i benet. (Foto: J.N.Stuart/Flickr)
Det var en slange som denne, der bed Tim Malone i benet. (Foto: J.N.Stuart/Flickr)
 

Slangen, der heldigvis ikke er giftig, bider Tim Malone i benet, hvorefter den stikker af – tilnærmelsesvis mere forskrækket end hovedpersonen selv.

– Adrenalinen overtog, fortalte Tim Malone senere til Koco5.

Se også: Danske Android-telefoner er igen under angreb

Det samme adrenalinchock løb formentlig også gennem slangen.

Klippet med episoden kan du se her.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere