Power-chef: Nu er der styr på problemerne

Power har reduceret ventetiden på telefonerne og næsten indhentet køen af kundehenvendelser på mail. Chefen lover masse-ansættelser for at kunne følge med efterspørgslen

Power, den nye elektronik-gigant, har døjet med lange ventetider på telefonen og langsommelige svar på kundernes mails. Men nu er firmaet ved at have indhentet det forsømte, fortæller administrerende direktør Jesper Boysen torsdag. Han forventer at fordoble antallet af ansatte hurtigst muligt for at kunne følge med efterspørgslen. (Foto: Jakob Jørgensen)
Power, den nye elektronik-gigant, har døjet med lange ventetider på telefonen og langsommelige svar på kundernes mails. Men nu er firmaet ved at have indhentet det forsømte, fortæller administrerende direktør Jesper Boysen torsdag. Han forventer at fordoble antallet af ansatte hurtigst muligt for at kunne følge med efterspørgslen. (Foto: Jakob Jørgensen)

Den lange telefonkø og de forsinkede svar på mails vil snart være historie hos Danmarks nye elektronik-gigant, Power. Det lover firmaets administrerende direktør, Jesper Boysen, i et interview med Ekstra Bladet torsdag.

Som Ekstra Bladet rapporterede onsdag, er Power siden åbningen 17. august blevet oversvømmet af kundehenvendelser, men har ikke kunnet følge med efterspørgslen. Det førte til kundeklager på TrustPilot og på firmaets mail om leveringsforsinkelser, lange ventetider og mangel på svar på folks henvendelser. Firmaet undskyldte onsdag på Facebook.

Power, den nye el-gigant, drukner i sin egen opstartssucces. Godt halvdelen af kunderne er fint tilfredse med pris, levering og kundeservice. Den anden halvdel klager over forsendelses-forsinkelser, lange ventetider på kundetelefonen og mangel på svar på deres mails. (Foto: Jakob Jørgensen) Elektronik - 2. sep. 2015 - kl. 18:29 Ny elektronik-gigant svømmer i klager fra sure kunder

Torsdag var ventetiden på telefonerne ifølge Ekstra Bladets spot check forkortet betydeligt, fra over 30 i kø tidligere på ugen til mellem fem og syv. Og Power havde næsten indhentet de mails, der havde hobet sig op, siger Jesper Boysen. 

- Den portefølje af kunder, som lå, som var dage gammel, dem er vi igennem nu. Nu er det den 1. og 2. september, vi er igennem eller går i gang med, siger han i et interview torsdag middag.

Trods en udvidelse af kundecenteret fra syv eller otte medarbejdere til 20, er det dog stadig et kapløb at kontakte de kunder, der allerede var i kø, samtidig med at nye henvendelser kommer ind, tilføjer han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Nye ansatte skal hjælpe
Firmaet er i gang med at rekruttere nye medarbejdere for bedre at kunne følge med efterspørgslen. Jesper Boysen regner med at fordoble antallet af medarbejdere.

- Vi ansætter op mod 150 medarbejdere mere, siger han.

Jesper Boysen havde oprindeligt forventet, at de 150 nuværende medarbejdere ville række til samtlige fem butikker, som Power regner med at åbne i Danmark i 2015. Nu ser tallet ud til at ende på 350 ved årets udgang.

Mange års erfaring ikke nok til at undgå problemer
Kritikere mener, at Jesper Boysen med sin mange-årige erfaring i detailhandlen og hos konkurrenten Elgiganten burde have været bedre til at planlægge og forudsige efterspørgsel og behovet for medarbejdere. Det mener han ikke selv.

- Trafik er jo altid afhængig af, dels hvad du selv gør, men også hvad dine konkurrenter gør. Det er desværre ikke så enkelt, at man bare kan sige, 'Sådan her bliver det,' siger han.

Specielt elektronik-produkter som fladskærme, Apple-produkter, mobiltelefoner og bærbare computere har været populære, siger han. Også billige selfie-sticks har hurtigt fået ben at gå på.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Utilfredse kunder får kompensation
- Vi er kede af den ventetid, der har været. Men det er simpelthen en mega salgssucces. Jeg har simpelthen aldrig været med til noget lignende. Det havde jeg virkelig ikke forventet, siger Jesper Boysen.

Som kompensation har nogle kunder fået gratis levering, montering, gavekort, en bedre vare i stedet eller kompensation.

- Løsningerne har været rigtig, rigtig mange. De kunder, der hænger i øjeblikket, eller føler, de er dårligt behandlet, det er bare at skrive ind til os. Vi løser sgu alt, siger Jesper Boysen.

15 kommentarer
Vis kommentarer