Så klam er din mobil

Din varme mobiltelefon er en bakteriebombe, du skal rengøre den HVER dag, mener engelsk ekspert

Din mobil er en bakteriebombe, så husk at rengøre den hver dag. (Foto: Colourbox)
Din mobil er en bakteriebombe, så husk at rengøre den hver dag. (Foto: Colourbox)

Amerikanerne har forsket sig frem til, at bakterier findes i tusindtal på mobiltelefoner.

Over 7000 forskellige typer registrerede de på 51 forskellige telefoner.

Bakterierne er specielt i hopla, når mobiltelefonen bliver brandvarm under opladning og brug.

- Når du bruger din telefon, bliver den varm, hvilket giver perfekte forhold for bakterierne til at formere sig, siger mikrobiolog Laura Bowater fra University of East Anglia i Norwich til Daily Mail.

At undersøgelser samtidig viser, at vi i gennemsnit rører vores mobiltelefon 150 gange dagligt, gør det ikke ligefrem sværere for bakterierne.

- Enterokokker (fundet i afføring, red.) og pseudomonas-bakterier (fra dyr og jord, red.), som begge kan forårsage grimme patogene infektioner, er blevet fundet på telefoner. Telefoner med tastatur er værre, da de har sprækker, siger hun.

Så du kan godt se at få den gjort ren.

- Tør den af med en desinficerende klud hver dag, eller så ofte du kan, lyder opfordringen fra mikrobiologen Laura Bowater.

Også en dansk undersøgelse fra 2013 foretaget af hygiejneekspert Michael René viser, at mobiltelefoner er møgbeskidte.

På 102 testede enheder fandt han en gennemsnitlig RLU-værdi på 389. Tallet var højest hos mænd og på mobiler med ødelagt glas. RLU-værdien, som er en indikator for, om en overflade er beskidt, skal helst være under 300.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere