Sådan gendanner du slettede iCloud-filer

Har du slettet filer, kontakter eller din kalender i iCloud på en Apple-enhed, kan det hele gendannes. Her er en guide til, hvordan du gør

Her er gendannelsen af en stribe filer i gang fra Apple iCloud (Foto: MereMobil.dk)
Her er gendannelsen af en stribe filer i gang fra Apple iCloud (Foto: MereMobil.dk)

Hvis du ved et uheld kommer til at slette nogle dokumenter, eller andre filer, fra din iCloud, kan de inden for 30 dage gendannes fra Apples cloud-service. Det gælder også for kontakter og kalendere, hvis disse gemmes i iCloud.

Læs også: Guide: Sådan sikrer du dit Apple ID mod misbrug

Skulle uheldet være ude, er de slettede elementer lette at gendanne. Det kræver blot adgang til en computer samt din iCloud-konto.

Her er step-by-step-guiden til, hvordan du gendanner slettede kontakter, kalenderaftaler eller filer i iCloud.

Læs også: Tip: Hvordan frigøres plads på iCloud?

Sådan gendanner du fra iCloud
1. Login med dit Apple ID på iCloud.com

2. Vælg "Indstillinger"

3. Se nederst på siden under "Avanceret"

4. Tryk "Gendan filer"

5. Vælg nu de elementer, du ønsker at gendanne

Hvis du gendanner kalenderaftaler så pas lidt på. Når der gendannes her, bliver delinger af kalendere ophævet, og du skal derfor dele dem igen. Så der skal virkelig gå meget galt, hvis man skal vælge at gendanne slettede aftaler, såfremt man altså har delte kalendere.

Læs også: Guide: Sådan fortryder et app-køb på iPhone

Under Indstillinger på iCloud-kontoen kan du også få overblik over din lagerplads og hvilke enheder som din Apple ID er logget ind på.

8 kommentarer
Vis kommentarer