Først overtog de samlebåndsarbejdet, og nu ser det ud til, at de er på vej til at overtage store dele af arbejdsopgaverne i et supermarked.
Der er naturligvis tale om automatiske robotter, som senest har føjet endnu en robot til familien, nemlig supermarkeds-robotten ’Tally’.
Se også: App stjal kodeord fra tusindvis af nysgerrige brugere af Instagram
Tallys opgave er at patruljere supermarkedet og fortælle butikschefen, når der mangler pasta på hylde fire eller småkager i kageafdelingen. Og den er også i stand til at opsnappe, hvis en dåse makrel er havnet i den forkerte afdeling.
Skaberne af Tally er virksomheden Simbe Robotics. Det er en ny og – indtil videre – lille virksomhed beliggende i iværksættermiljøet i San Francisco.
Virksomhedens mål er at skabe en robot, som kan klare alle de kedelige og mekaniske arbejdsopgaver i detailhandel ti gange hurtigere end deres menneskelige modstykke, siger CEO og medstifter Brad Bogolea til CNN.
Ny dansk app er en blanding af Snapchat og Wordfeud
Scanner 15.000 varer på en time
Og Tallys nytte er da også let at få øje på i større supermarkeder, hvor der er uendeligt mange hylder og gange fyldt med varer.
For mens det typisk tager en menneskelig medarbejder 20-30 timer at undersøge 10.000 – 20.000 varer, kan én Tally-robot scanne 15.000 varer på bare én time.
Robotten kører langs gangene, hvor den tager billeder af hver hylde. Det billede sammenligner den med et billede af, hvordan hylden burde se ud, hvorefter den sender informationen videre til butikschefen.
Når lederen får en notifikation fra Tally, kan vedkommende sende en medarbejder hen for at fylde varen op eller flytte den til den rigtige afdeling.
En af de største udfordringer for robotten er nysgerrige shoppere, der ikke kan holde fingrene for sig selv. Forståeligt nok – for det er trods alt ikke helt normalt at se robotter drøne rundt i supermarkedet. Ikke endnu i hvert fald.
Det potentielle problem skal løses med sensorer, som minder om dem, vi kender fra selvkørende biler. De skal få Tally til at styre udenom kunderne.
Se også: Øv: Derfor virker hovedtelefonen ikke på din mobiltelefon
En anden sensor registrerer ’usædvanlig aktivitet’ – f.eks. hvis en kunde fanger Tally og forsøger at stikke af med den under armen.
Robotten er stadig i forsøgsfasen og gennemgår på nuværende tidspunkt forskellige tests i et – unavngivent – stort amerikansk supermarked.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.