Sådan vil Facebook skaffe langt flere kunder i butikken

Facebook-chef Mark Zuckerberg og co. vil i 2016 opsende en satellit, der skal give fattige dele af verden adgang til internettet

Facebook slår ned på det afrikanske marked med satellit. (Foto: Flickr/ICT4D.at)
Facebook slår ned på det afrikanske marked med satellit. (Foto: Flickr/ICT4D.at)

Ubegrænset internetadgang har længe været forbeholdt verdens rige nationer, men flere og flere mindre velstillede befolkningsgrupper begynder så småt at gøre sin entré i cyberspace.

Der er dog stadig lang vej, før alle mennesker på jorden har adgang til en internetforbindelse. Særligt i store dele af Afrika har befolkningen ikke mulighed for at surfe på Facebook, søge informationer på Google eller tjekke mails.

Se også: Efter røveri: Postede billeder af sig selv med bunker af penge

Det vil Facebook-bossen Mark Zuckerberg lave om på gennem projektet 'Internet.org', der overordnet ønsker at forbinde hele verden via én internetforbindelse.

Speciallavede droner
Tidligere har der været tale om at bruge speciallavede droner til at levere internetadgangen til de fjerntliggende hjørner af Afrika, men nu ændrer Facebook kurs i den henseende.

Se også: App lader dig anmelde dine dates

Sammen med franske Eutelsat håber det sociale medie nemlig, at de allerede i midten af 2016 har opsendt en satellit, som kan give billigere, hurtigere og lettere internetadgang til de millioner af afrikanere, som endnu ikke er en del af online-bølgen.

– Det er for vanskeligt at forbinde mennesker i fjerntliggende områder via traditionel infrastruktur, så vi er nødt til at finde på nye ideer for at disse mennesker kan få adgang til internettet, skriver Mark Zuckerberg på Facebook.  

Inderne raser
'Sikke en sød tanke' vil nogen måske tænke. Men Facebook har naturligvis en bagtanke ved at spendere millioner for at få afrikanerne med online.

For Afrika og andre fattigere dele af verden har et enormt markedspotentiale for Mark Zuckerberg og resten af Facebook partnerne.

Se også: Din smartphone afslører dine pornopræferencer

Andre it-virksomheder i blandt andet Indien, der betragtes som verdens it-hovedstad, har da også fra starten stillet sig stærkt kritisk over for Facebooks Internet.org-projekt, som de mener er konkurrenceforvridende. Projektet giver ifølge dem således Facebook en urimelig fordel på f.eks. det afrikanske marked, som potentielt rummer millioner af nye kunder.

Indernes raseri ser dog ikke ud til at påvirke Mark Zuckerberg og franskmændene, der efter alt at dømme sender den første satellit op allerede i løbet af et års tid.

5 kommentarer
Vis kommentarer