Sælg dine smartphone-billeder med denne app

Har du brug for lidt ekstra håndører og samtidig er dygtig med et kamera, er app'en EyeEm lige dig – den hjælper med at sælge dine smartphone-fotos

Hvis du har taget et rigtig godt billede med din smartphone, kan det være, du kan tjene en skilling eller to på at sælge det via app'en EyeEm. (Foto: Flickr/Takashi Hososhima)
Hvis du har taget et rigtig godt billede med din smartphone, kan det være, du kan tjene en skilling eller to på at sælge det via app'en EyeEm. (Foto: Flickr/Takashi Hososhima)

I dag kan alle agere professionelle fotografer. Hvor det før i tiden var en levevej forbeholdt de heldige ejere af et flere kilo tungt kamera, går de fleste af os i dag rundt med et udemærket kamera i lommen.

Og vi deler ivrigt vores billeder på sociale medier, men de fleste af os høster ikke andet end likes, hvis vi er heldige. Det vil app'en EyeEm lave om på.

Skaberne af app'en vil nemlig gøre det lettere for deres brugere at høste kroner og øre på telefonens fotobibliotek, skriver tech-hjemesiden Ubergizmo.

Se også: Nye briller lader farveblinde se farver

EyeEm er et slags sociale medie ligesom Instagram, hvor brugerne kan dele billeder og videoer, som de har fanget med deres smartphones, men som en ekstra funktion hjælper app'en altså også brugerne med at sælge billederne.

EyeEm henvender sig til professionelle- (og amatør) fotografer, der ønsker at dele og sælge deres billeder. (Foto: iTunes AppStore)
EyeEm henvender sig til professionelle- (og amatør) fotografer, der ønsker at dele og sælge deres billeder. (Foto: iTunes AppStore)
 

Salget hjælpes bl.a. på vej ved en ny funktion, der snart kommer, som skal gøre det lettere for både sælger og køber af billederne. 'Missions', hedder funktionen, og det er i bund og grund en liste over forskellige virksomheder, der ønsker at købe bestemte billeder og motiver.

'Missions' fungerer på den måde, at brugerne på det sociale medie indsender de billeder, som møder den pågældende virksomheds krav og ønsker,  hvorefter virksomheden udvælger de bedste fotos og betaler ejeren en sum penge.

Se også: 1 mio. bestilte Apple Watch på første salgsdag

EyeEm proklamerer, at servicen primært henvender sig til 'professionelle fotografer', hvilket efterhånden må siges at være en bred skare.

For en professionel fotograf er vel i sin grundform et person, der tjener penge på at sælge sine billeder – om så der står advokat eller bryllupsfotograf på det officielle cv.

Det som EyeEm nok prøver at udtrykke er, at man kan oprette en profil på deres sociale medie, hvis man er træt af, at sit nyhedsfeed på Instagram er fyldt med mere eller mindre kønne selfies og ucharmerende madbilleder. 

Hvis det er tilfældet, eller hvis du blot er nysggerig, kan du downloade app'en via iTunes AppStore eller Google Play. 

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere