Se listen: Sådan smadrer vi smartphones

Lever din smartphone også livet farligt? Her er de hyppigste årsager til smadrede telefoner

En rundspørge foretaget af Telenor på Facebook viser, at otte procent af selskabets følgere i øjeblikket bruger en smartphone med en smadret skærm. (Foto: Flickr/Faris Algosaibi)
En rundspørge foretaget af Telenor på Facebook viser, at otte procent af selskabets følgere i øjeblikket bruger en smartphone med en smadret skærm. (Foto: Flickr/Faris Algosaibi)

Hver tredje dansker har i løbet af de seneste to år oplevet at få beskadiget sin telefon. Og det er bestemt ikke småting, den stakkels smartphone kommer ud for.

Der var f.eks. telefonen, der fik ødelagt skærmen samme dag, som den var blevet købt. Der var den, som blev kørt over af et familiemedlems bil. Eller den, der blev tabt i en gryde med suppe. Og så var der den, som druknede i en kloak.

Kineserne er klar med en konkurrent til Teslas Model S allerede i 2017, som kan køre op til 150 kilometer længere på en ladning. (Foto: PR) Bilnyheder - 18. sep. 2015 - kl. 09:44 Kinesisk elbil skal slå Tesla på rækkevidde  

Og det er bare nogle af de uheld, som en rundspørge, foretaget af Telenor blandt selskabets følgere på Facebook, fortæller om.

Men hvordan dør telefonen egentlig oftest?
Generelt er helt almindelige 'jeg tabte den' og væskeskader flot repræsenteret på ranglisten over de mest almindelige årsager til ødelagte smartphones.

Men en anden måske lidt uventet repræsentant på listen er at lægge telefonen på bilens tag, mens man sætter varer i bagagerummet eller spænder børnene fast på bagsædet – og så køre nogle få meter med telefonen på taget, inden den brager i asfalten.

Kæledyr smadrer telefonen
Ifølge undersøgelsen har kæledyrsejere hele 36 procent højere risiko for at få beskadiget deres smartphones end andre telefonejere. Typisk fordi det kære dyr forveksler smartphonen med legetøj eller en godbid og gnasker løs på elektronikken.

Læs også: Hackere har inficeret App Store

– De fleste af os synes nok, at vi passer godt på vores smartphones, men alligevel har hver tredje af os beskadiget en telefon i de forgangne 24 måneder. Ranglisten over de mest almindelige smartphone-uheld er meget genkendelig på vores værksted, og vi har dagligt kunder, der er ærgerlige over, at de skal betale en dyr reparation og undvære telefonen imens, siger Telenors kommercielle direktør Lars Thomsen.

13 kommentarer
Vis kommentarer