Slut med pinlige beskeder: Ny funktion i Messenger

Snart vil det være muligt at slette beskeder i Facebooks beskedapplikation Messenger

Facebook lancerer inden for de næste uger en funktion, der gør det muligt at slette beskeder i Messenger. Foto: AP
Facebook lancerer inden for de næste uger en funktion, der gør det muligt at slette beskeder i Messenger. Foto: AP

Måske du tidligere har siddet en sen nattetime og fortrudt, at du kom til at sende en besked i Facebooks beskedapplikation Messenger.

Tidligere har det da også været 'bordet fanger', men fra næste opdatering vil det fremover være muligt at fortryde og trække sin besked tilbage.

Det skriver TV2.

'Fjern en besked fra en chat-tråd, efter den er sendt. Hvis du ved et uheld sender det forkerte foto, ukorrekte informationer eller skriver i den forkerte tråd, vil du fremover nemt kunne slette beskederne, ti minutter efter de er sendt', skriver Messenger i App Store.

Det vil altså ikke være muligt at slette beskeder, der er mere end ti minutter gamle.

Hvornår funktionen vil virke fra, er stadig uvist, men ifølge beskrivelsen i App Store bliver funktionen sammen med en række andre funktioner tilgængelig i løbet af de næste uger.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen