'Smart toy': Ny dukke taler med dine børn

En drøm går snart i opfyldelse for mange af verdens Barbie-glade piger – de vil nemlig for første gang nogensinde være i stand til at kunne tale med deres Barbie dukke

Den nye Barbie dukke er med på den digitale mode. (Foto: Mattel)
Den nye Barbie dukke er med på den digitale mode. (Foto: Mattel)

De fleste kender Barbie dukken, der har været både udskældt og hyldet gennem tiden. Der er blevet lavet sange, film og bøger om den blonde dukke, som ikke har ændret sig synderligt meget, siden den første dukke blev lanceret i 1959.

Men nu står den verdensberømte dukke over for en makeover, der indebærer alt det, man kan forvente af en makeover i det 21. århundrede. Legetøjsproducenten bag Barbie, Mattel, er nemlig gået sammen med virksomheden ToyTalk, som specialiserer sig i at skabe talende og 'intelligent' legetøj for at udvikle den seneste version af Barbie dukken anno 2015, kaldet 'Hello Barbie'.

Se også: Køb opfindelsen der ikke findes

Dukken vil bruge en online talegenkendelses platform, som ToyTalk har udviklet, og kan på denne måde både genkende den heldige ejer, men også huske bider af tidligere samtaler. Hvis et barn for eksempel fortæller dukken, at de kan lide at spise slik, husker dukken det, og vil måske også nævne det i en senere samtale.

En prototype af 'Hello Barbie' dukken blev præsenteret ved New York Toy Fair den 14. februar, og her blev dukken lanceret som enhver lille piges drøm.

– Det største ønske vi får fra piger over hele verden er, at de ville ønske, at de kunne have en samtale med Barbie. Nu, for første gang nogensinde, kan Barbie have en to-vejs samtale, fortæller en talsperson fra Mattel til BBC.

Den nye generation af Barbie vil være i stand til at spille interaktive spil og fortælle jokes og historier. Den kræver en internetforbindelse, og i modsætning til tidligere dukker, vil den have en begrænset legetid på cirka en time på grund af dens strømforbrug.

Se også: Børn får snart deres egen Youtube

Der er endnu ingen officiel udgivelsesdato for 'Hello Barbie', men det forventes, at den kommer til at koste cirka 495 kroner i Danmark.

Smart toys
Det tradtionelle legetøjsmarked med bamser, plastikdukker og små racerbiler er midt i en forandring. Det bliver i stigende grad populært at udruste klassisk legetøj med en bid af den moderne teknologi – såkaldte smart toys.

Kritikkere mener, at disse smart toys er i fare for at ødelægge børnenes traditionelle, fantasifulde lege.

Hvad mener du? Er smart toys for meget?

Deltag i kommentarfeltet herunder.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere