Snart kan du klare barberingen med laser

Inden længe kan det være slut med gammeldags skum og kniv, når kropsbehåringen skal holdes nede

Du kan også komme i kløerne på denne reporter, der vil have fat i dit skæg

Risiko for røde rifter efter fejl og smuttere med skraberen kan afholde enhver mand – eller kvinde – fra lige hurtigt at klare barberingen, når tiden er kort eller kroppen træt. Og mon ikke de fleste har overvejet, om der da ikke findes smartere måder at klare ansigts- (og krops-) behåringen på.

Se også: Disse scorereplikker virker bedst online

Og det gør der. Endda en måde, der virker helt uden skarpe blade og knive. Skarp Technologies har netop udviklet en helt ny barberskraber, der fjerner skægget ved hjælp af laser.

Smelter håret med laser
Hvor almindelige skrabere skærer hårstrået over med en kniv, virker The Sharp Laser Razor ved, at den smelter håret over, helt nede hvor håret har kontakt til huden. Det skulle, ifølge skaberne, være helt harmløst og hverken være ubehageligt eller gøre ondt.

Se også: Ny kæmpefejl: Derfor skal du holde dig fra IOS 9

Skaberne lover, at The Sharp Laser Razor er langt bedre end de velkendte skrabere, og at alle, uanset hudtype, sensitivitet og hårfarve kan bruge den og få samme resultat. Desuden kan den bruges på alle slags kropsbehåringer.

Sådan er det meningen, at det The Sharp Laser Razor skal se ud. (Foto: PR)
Sådan er det meningen, at det The Sharp Laser Razor skal se ud. (Foto: PR)

Det kan altså være slut med blodbad, uheldige plastre på hager og kinder, røde knopper og indgroede hår, hvis alt går efter planen. Skarp Technologies har lagt deres laser-skraber på crowdfundingsitet Kickstarter, hvor de allerede har fået samlet flere penge ind, end deres fastsatte mål. 

Tjek Skarp Tecnnologies kickstarter-kampagne ud her.

50 kommentarer
Vis kommentarer