Jødens røv klar til dødsdruk

DGA12: Jøden og Jonny Hefty har fået styr på røven og er klar til dødsdruk ved Danish Game Awards

Jøden (til venstre) og Jonny Hefty hiver sig selv op fra asfalten og tager med på dødsdruk ved Danish Game Awards. (Foto: Poe Daniels)
Jøden (til venstre) og Jonny Hefty hiver sig selv op fra asfalten og tager med på dødsdruk ved Danish Game Awards. (Foto: Poe Daniels)

'Min mund siger ja, men min røv siger nej
til at gå på dødsdruk to dage i streg'

Som man kan udlede af teksten til hittet 'Gamle dreng', er Jøden (37 år) og Jonny Hefty (42 år) ikke, hvad de har været. Nu har de to venner og kolleger så været på apoteket efter gigtpiller, viagra og anti-afføringsmiddel, så de kan være klar til dødsdruk (og musikalsk optræden) ved Danish Game Awards 9. februar.



DGA12: DET BLIVER SGU EN FESTDGA12: DET BLIVER SGU EN FEST



I den forbindelse har vi prikket lidt til Jøden, som med stormskridt nærmer sig de 40 og i virkeligheden hedder Michael Mühlebach Christiansen.

- Hvordan har du det med din alder?

- Jeg har det skam fint med min alder. Det kan man lave et helt program om. Det har Zulu endda lige gjort. Jeg tror, de sender det i løbet af foråret.



STEM P RETS SPIL HER!STEM PÅ ÅRETS SPIL HER!



- Går det kun ned ad bakke, når man nærmer sig de 40?

- Nu har jeg vist aldrig stået på toppen af den bakke, så jeg synes nu bare, det kører ud ad samme spor. Tempoet er måske lige højt nok, men det er vel først, når man sidder stille, at der gror mos på én.

- Hvad gør man, når ens krop ikke længere kan det, man gerne vil have den til?

- Jeg synes især, at det er Jonny Heftys vers, der har ondt i ryggen på 'Gamle dreng', men ja, lidt ælde i kroppen burde jo gerne opvejes af lidt ekstra lys i lygten. Og jeg tror sgu, at jeg er stærkere i dag, end da jeg var 25 - eller måske bare mindre slap.



DGA12: STEM HER!DGA12: STEM HER!



Jøden og gaming
Men når røven begynder at hænge lidt i vandskorpen, hvad druk angår, så er det jo godt, at man kan blive hjemme og hygge sig med fladskærm og konsol.

- Spiller du selv computerspil?

- Åh ja, meget gerne. Og det har jeg gjort siden Commodore 64. Dog har vi opdateret udstyret lidt, så i dag har vi Xbox og PS3 stående i stuen.

Interviewet fortsætter under billedet ...

Der vil hverken blive sparet på røde pølser
eller lakridspiber, når Jonny Hefty og Jøden
optræder ved DGA12. (Foto: Thomas Busk)

- Hvilke genrer er du mest til?

- Især eventyr og krig. Drengerøvsspil, hvor man kan pløkke en online-modstander eller jorder er sværd i fjæet på en troldmand. Jo tak.

- Hvor ofte spiller du?

- Jeg kan sagtens finde på at spille hver dag i en uge, men der kan også gå et par uger, hvor jeg ikke gamer. Det er meget afhængigt af, hvem man er sammen med, vejret udenfor og hvilke titler, der er aktuelle.



KB BILLETTER TIL DGA12 HER!KØB BILLETTER TIL DGA12 HER!



- Hvad var dit favoritspil i 2011?

- Skyrim, Batman og Modern Warfare 3. (' The Elders Scrolls V: Skyrim', 'Batman: Arkham City' og 'Call of Duty: Modern Warfare 3', red.)

- Skyrim er enormt, detaljeret, og det er vildt fedt at nørde den som omnipotent troldmand. Anmelderne havde helt ret.

- I Batman er tryllerierne så byttet ud med Batmans bælte, men der bliver stadigvæk kicket ass i lækkert designede omgivelser.

- Modern Warfare 3 spiller jeg kun online og ja, det er awesome at nakke folk fra hele verden.

Danish Game Awards 2012 afholdes 9. februar i Pressen under Politikens Hus på Rådhuspladsen i København. Udover Jøden og Hefty dukker bl.a. også Jan Elhøj, DJ Noize og Skåmslåkkar op.





0 kommentarer
Vis kommentarer