Du får ny makker i Bioshock

En animator snakkede over sig på LinkedIn. Men det fremgik ikke, hvornår DLC-pakken udkommer

Får vi en ny Elizabeth? (Foto: Eurogamer.dk)
Får vi en ny Elizabeth? (Foto: Eurogamer.dk)

En kommende sending DLC-udvidelser til BioShock Infinite får sandsynligvis en ny sidekick i stedet for Elizabeth, den fremtrædende anden hovedperson i hovedspillet.

Se også: Kammerater i krig

Det fremgik kortvarigt af et CV, som en af spillets tilknyttede animatorer lagde online på sin LinkedIn-profil. Her skrev Mike Shahan, senior artist hos 2K Games, at han i øjeblikket arbejder med animation og 'yderligere forskning' i en ny AI-figur. Denne kommer med i BioShock Infinite.

Det fremgår dog ikke mere specifikt, hvem det kunne tænkes at dreje sig om. Endnu har hverken Irrational Games eller 2K Games fortalt om deres DLC-planer for Infinite. Det kunne dog være interessant, hvis en af de mange bipersoner fra selve BioShock Infinite fik en plads som en biperson. Det kunne være Hr. og Fru Lutece eller Songbird.

Eurogamer har spurgt efter en kommentar fra Irrational Games, men de har stadig til gode at svare på vores henvendelse.

Læs Bioshock anmeldelsen der rystede spilverdenen HER

Selvom BioShock Infinite fik en fin bedømmelse i Eurogamer.dks anmeldelse, så var det ikke i samme 10/10-leje som spillet ellers har fået over det ganske internet. Vi kritiserede bl.a., at spillet hellere ville fortælle en filmisk historie end lave en helstøbt og varieret FPS-oplevelse. Du kan læse det hele i vores BioShock Infinite anmeldelse.

Du kan også se vores BioShock kompendium HER

0 kommentarer
Vis kommentarer