Kickstarter indsamler 575 millioner

Crowdsourcing som fænomen har nået en ny milepæl. Kickstarter-tjenesten har samlet 100 mio. dollars ind til spilprojekter

Et spil som Star Citizen er kun aktuelt på grund af Kickstarter. Dét, og så 1.400 andre projekter.
Et spil som Star Citizen er kun aktuelt på grund af Kickstarter. Dét, og så 1.400 andre projekter.

Tidligere var det et nicheprojekt med meget få midler i omløb, men efter fire år har Kickstarter-tjenesten nået en milepæl med indsamlinger for i alt 100 mio. amerikanske dollars. Beløbet gælder Kickstarters spilprojekter og er det totale beløb siden starten i 2009.

Det skriver Kickstarter på deres egen hjemmeside.

Smugkig på det nye Skyrim online spil HER

Beløbet fordeler sig på 1.476 forskellige spil, der næppe var blevet til virkeligheden uden dette såkaldte crowdsourcing-fænomen. Idéen er, at uafhængige spiludviklere kan beskrive et projekt for omverdenen og modtage donationer fra brugerne allerede før spillet er færdigudviklet.

I bytte får gamerne større medindflydelse på udviklingen og adgang til tidlige udgaver, som ellers blev holdt til internt brug. Desuden giver det større frihed til udviklerne, da de ikke er pressede af restriktioner og deadlines på samme måde som hos store udgivere.

Donationerne er tiltaget
633.000 mennesker har i tidens løb givet et beløb til spilprojekterne på Kickstarter. Væksten i donationer er tiltaget eksponentielt og ganske voldsomt siden 2009, hvor der blev indsamlet 60.000 dollars. Sidste år var tallet nemlig steget til 83 mio.

Se Første video af Heroes of Might and Magic X: Legacy HER

Blandt de gennemførte projekter er Giana Sisters: Twisted Dreams og FTL (Faster than Light), der begge har vist, hvor stort udbytte idéen kan ende ud i. Vi venter med endnu større spænding på titler som Star Citizen,Shroud of the Avatar og Prison Architect.

Har du også nogle fede spil på Kickstarter, du ser frem til?

Ellers kan du finde inspiration og måske give nogle penge til fede idéer på tjenestens hjemmeside.

Se også: Krigsspil: Warszawa-Pagten mod NATO

Se også: Titan - det nye monster-grafikkort til din PC

Se også: Mere japansk monster-galskab

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere