6 mio. kroner til nyt Ultima Online

Lord British har allerede scoret én mio. amerikanske dollars på Kickstarter, og han har derfor øget målsætningen

Her ses Ultima-designeren på en smuttur til rummet.
Her ses Ultima-designeren på en smuttur til rummet.

Gårsdagens nyhed om, at Ultima-designeren Richard Garriott ville indsamle penge til et nyt pc-rollespil, har givet et så stort sæt i gamerne, at målsætningen er nået med 18 dage igen.

Lord British, som Garriott hedder i gamerkredse, havde håbet på at skrabe én mio. dollars sammen til at stable et fungerende spil på benene, og det har knap 15.000 mennesker været med til.

Se også: The Last of Us varer 12-16 timer

Indsamlingen foregår på Kickstarter. Spillet har fået navnet Shroud of the Avatar: Forsaken Virtues.

Høje ambitioner
Ambitionerne er derfor skruet i vejret med flere målsætninger, som de resterende 18 dage skal bruges til at nå.

Lykkes det spillet at indsamle 1,1 mio., kommer der pets, og når det op på 1,2 mio., får holdet råd til skiftende vejrforhold i spillet.

Se også: Mere galskab på vej fra Katamari-udvikler

Shroud of the Avatar: Forsaken Virtues bygger på de gamle principper fra pc-rollespillenes tidlige dage. Skellet mellem single- og multiplayer bliver også delt, så man kan spille hele spillet med forskellig involvering af community'et.

Eksempelvis kan man spille hele spillet offline uden DRM, eller man kan inddrage andre folk som tilskuere eller aktive med- og modspillere. Man kan skifte mellem alle faser på et øjeblik.

Garriott og co. håber ifølge de nuværende planer, at spillet kan blive gjort færdigt til oktober næste år.

Du kan læse mere om spillet på Kickstarter HER

Læs også: Spillet du bliver glad i låget af

Læs også: Gamere i chok: Sex-minispil fjernet

Læs også: Roccat Kone Pure - Hardwareanmeldelse

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere