FIFA 14: Nu med mere multiplayer

'Connected'-funktionerne vil være mere fremtrædende i det næste FIFA, lyder det fra udviklerne

Electronic Arts satser på at udbygge multiplayerdelen og skabe en spiloplevelse, der vil virke bedre forbundet til internettet og FIFA-fællesskabet.
Electronic Arts satser på at udbygge multiplayerdelen og skabe en spiloplevelse, der vil virke bedre forbundet til internettet og FIFA-fællesskabet.

Den populære, nye trend, hvor udviklerne sniger flere og flere multiplayerfunktioner ind i konsollernes traditionelle singleplayerdel, bliver en væsentlig del af dette års FIFA 14.

I stil med SimCity og Destiny satser Electronic Arts på at udvide de såkaldte 'Connected'-funktioner i spillet, så du stadig kan spille alene mod computeren, men har mulighed for at bygge videre på oplevelsen med hele FIFA-fællesskabet.

Se også: Vi giver Starcraft II: Heart of the Swarm væk (næsten)

Det er en foreløbig melding fra FIFA-seriens lead producer, David Rutter, da han skulle beskrive et hovedtræk i årets fodboldspil. Det gjorde han til What Culture.

- Vi er der sådan set allerede. Når du spiller FIFA 13 og er forbundet til internettet, er der eksempelvis EA Sports Football Club, hvor alle dine handlinger giver points til at forbedre dit niveau. Her kan du også se, hvad dine onlinevenner laver.

Du kan downloade en app og styre dit Ultimate Team fra bussen eller på arbejdet. Det er den slags, vi bygger videre på i de kommende år.

Karrieredelen er vigtig
- Dog er vi opmærksomme på, at mange folk nyder singleplayerdelen, og kun denne, siger David Rutter.

- Også karrieredelen er et vigtigt område i FIFA. Jeg synes, at den allerede nu giver fed underholdning, for det er ikke uden problemer at få sat dine venner op til en kamp eller at finde nogen, som ikke skrider, snyder eller er åbenlyst fejlmatchede i forhold til dig. Det arbejder vi også på.

Se også: Battlefield 3 patch på knap 2 GB til Xbox 360

FIFA-spillene har for vane at udkomme i slutningen af september måned, og vi forventer på det bestemteste, at det også bliver tilfældet i år. Til gengæld plejer det først at være i løbet af sommerferien, at EA annoncerer det nye spil og viser os nogle af fokusområderne.

Det spændende spørgsmål bliver, om Electronic Arts planlægger en udgave til next-gen-konsollerne Playstation 4 og Xbox, eller om det bliver en konservativ tilgang, hvor udgiveren først ruller de nye platforme ud til næste år. Det er selvfølgelig givet, at FIFA 14 kommer til både Xbox 360, Playstation 3 og Wii U.

Se også: Activision tilføjer microtransaktioner til Call of Duty: Black Ops 2

Det nuværende FIFA 13 blev en af spilhistoriens største succeser nogensinde med - og hold nu fast - 12 mio. solgte spil alene fra september til december. I pund og pences omsatte spillet for én mia. britiske pund i Storbritannien alene.

Se også: Øen med de villige piger

Se også: Anmeldelse: Assassin's Creed 3 - The Tyranny of King Washington

Se også: Nintendo: Wii U-software bliver hurtigere til sommer

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere