Fra videospiller til verdenskendt violinist

YouTube-fænomenet Lindsey Stirling om livet som nørdet performancekunstner og vejen dertil

Violinisten der samtidig er ivrig cosplayer og hardcore gamer.
Violinisten der samtidig er ivrig cosplayer og hardcore gamer.

At man har at gøre med et kreativt unikum, står øjeblikkeligt klart, da hun efter en times venten træder frem i rampelyset.

Fra den sorte heldragt nøjsomt udsmykket med funklende guldpalietter til de spraglede hårbånd, der holder hendes vilde, brune lokker i skak og den stilfulde, autentiske Roth-violin hvilende elegant på hendes skulder, ja, få kan prale af en fremtoning så inspirerende som performancekunstneren Lindsey Stirling.

Det 26-årige multitalent fra Orange County, Californien, gæstede for nylig et udsolgt Koncerthusets Studie 2, dette for at promovere hendes selvtitulerede, første albumudspil, der er blevet taget godt imod af anmeldere og fans verden over.

Her spillede, dansede og sang Stirling foran hundredvis af begejstrede fremmødte, fra violinsolo til spagat til nænsom sang, som var hun en fuldbåren balletforestilling konsolideret i én og samme person.

Se også: Vi giver 2 spil væk om dagen de næste ti dage

På programmet stod dog hverken Carmen, Romeo og Julie eller Svanesøen, men Stirlings eget særprægede univers, en blanding af aggressiv, elektronisk dubstep og tempofyldt, klassisk violinspil.

Originalkompositioner og cover-udgaver af populærsange afløste hinanden på skift, men den største succes kom, da Stirling præsenterede publikum for Dragonborn, kendingsmelodien fra Bethesda Softworks' computerrollespil The Elder Scrolls V: Skyrim. Dovahkin! Dovahkin! Dovahkin! lød det i kor fra publikum, som Stirling fremførte sin yndefulde fortolkning af Jeremy Soules berømte tema.

A Link to the Past
- De fans, jeg har fået grundet mine fortolkninger af populære spilmelodier, er de dejligste, mest forstående og loyale mennesker, jeg kan drømme om, lyder det ydmygt fra Lindsey Stirling, da vi møder hende i Koncerthuset et par timer før den smittende performance til en snak om livet som nørdet videospiller og verdenskendt violinist, samt vejen dertil.

Stirling lægger nemlig ikke skjul på, at Super Mario, Zelda og mange andre spilikoner betyder meget for den unge stjerne.

- Da jeg var yngre, elskede jeg at spille Super Mario, The Legend of Zelda, Final Fantasy m.fl.. Musikken, især, gjorde et stort indtryk. Computerspil er fantastiske, bl.a. fordi de knytter bånd mellem mennesker, danner grobund for fællesskaber på tværs af kulturer.

På Stirlings officielle YouTube-profil, lindeystomp, er det da også arrangementerne af spilmusik, heriblandt Assassins Creed III, The Elder Scrolls V: Skyrim og The Legend of Zelda, der hitter. Det er i høj grad blevet hendes image; den smukke, dygtige, succesrige violinist, der også interesserer sig for computerspil.

Et image, Stirling også har øje for at pleje andre steder end på sin egen kanal, som da hun pludselig dukkede op i en satirisk computerspilvideo produceret af YouTube-kollegaen Freddy Wong, hvor hun i rollen som Link fra The Legend of Zelda opfører et af universets logiske paradokser; at objekter såsom krukker indeholdende værdifulde ædelstene på magisk vis genopstår, straks man forlader et område.

Se Lindsey klædt ud som en sexet Zelda HER

- Det var Freddy Wongs idé," mindes Stirling. "Wong kontaktede mig på baggrund af min Zelda-video for at spørge, om jeg havde lyst til at være en del af projektet. Han var nemlig af den opfattelse, at jeg udgør en perfekt Link [griner]. På det tidspunkt var Wong en kæmpe YouTuber, og jeg kun en mellemstor, så var selvsagt begejstret for tilbuddet og sagde øjeblikkeligt ja til at medvirke.

Ja, kommer man først på enmandshånd med Lindsey Stirling, skinner det igennem, at passionen for computerspil er dybtfølt ægte og ikke kun en facade for at skabe opmærksomhed omkring sig selv I en diskurs ellers traditionelt domineret af mænd. Derfor ærgrer det da også Stirling, at hun ikke i så høj grad længere har tid til at spille med Mario og co..

- Nu hvor min karriere har taget fart, har jeg desværre sjældent tid til at spille. Der skal skrives musik, laves videoer, gives interviews, turneres osv. Jeg har knapt nok tid til at sove.

Når Stirling finder tid, dog, er det som regel i selskab med de helt store spiludgivelser, senest Assassins Creed III, for som hun pointerer, bliver man som minimum nødt til at følge med udviklingen. Derudover er hun et sikkert emne på dansegulvet, når der tændes op for Just Dance eller lignende fysisk aktiverende spil.

Tales of Symphonia
Akkurat så passioneret, hvis ikke mere, er Stirling, når det kommer til musikken, der altid har spillet en fremtrædende rolle i hendes liv. Allerede som seksårig lærte Stirling at håndtere en violin, inspireret af hendes far, der yndede at spille klassisk på familiens anlæg, og det blev starten til et endnu livslangt bekendtskab med det traditionsrige strengeinstrument.

Men selvom Stirling nød den højkulturelle musiktradition, stod det hende som årene gik klart, at der ingen symfoniorkesterviolinist var gemt i hende. Hun ville skabe noget selv, være helt sin egen.

Se Lindsey Stirling danse og spille HER

- Første gang, jeg bevægede mig væk fra den klassiske tradition, var da jeg i en alder af 16 år sluttede mig til et rockband ved navn Stomp on Melvin. Her fik jeg lov at eksperimentere med mit violinspil, motiveret først og fremmest af håbløs forelskelse i de øvrige bandmedlemmer.

Snart fik Stirling øjnene op for kunstnere såsom David Garret og Vanessa Mae, der tilsvarende hende tidligere havde haft succes med at kombinere klassisk violinspil med moderne musik. De blev et forbillede for hende, eksempler på at violinen kan bruges til andet end overturer og sonater.

- Garret, med sin virtuose sammensmeltning af rock- og orkestermusik, og Vanessa Mae, med sin latente, elektroniske violinkompositioner, var begge øjenåbnere i den forstand, at de er kunstnere, der har taget et klassisk instrument og gjort det sjovt igen. Jeg tænkte, at jeg kunne gøre det samme, men på min egen måde, selvfølgelig.

Det markerede starten på Stirlings solokarriere, som hun brød med Stomp on Melvin for at pleje egne interesser. Hun tilføjede dans til sine optrædener, dette i et forsøg på at differentiere sig fra øvrige kunstnere.

- Jeg startede omkring attenårsalderen. På daværende tidspunkt forsøgte jeg mig i diverse talentkonkurrencer, og for ikke at risikere at fremstå for traditionel, for kedelig, tilføjede jeg dansetrin. I begyndelsen var det relativt simpelt, jeg stampede fødderne i gulvet, og lænede mig rytmisk fra side til side, mens jeg spillede.

Se også: Infiltration - vores seneste brætspil anmeldelse

- Det var ret vanskeligt, erindrer Stirling og fortæller, at det tog hende mange år at mestre begge discipliner samtidigt.

- Nu ser det legende let ud, men dengang føltes det unaturligt. Jeg var stiv som et bræt. Det må have set meget akavet ud, griner hun.

Alligevel var det ikke alle, der imponeredes af Stirlings særegne genreblanding, som da Sharon Osbourne sendte hende ud af kvartfinalerne i America's Got Talent med kommentaren:

- Du er ikke talentløs, men ej heller dygtig nok til at flyve gennem luften og spille violin på én og samme tid.

Stirling var ødelagt, men alligevel fast besluttet på at fortsætte sit kunstneriske projekt. Det var for nemt at give op. Hun vendte derfor blikket mod sin YouTube-profil, der allerede havde en mindre fanskare, men som i efterspillet på America's Got Talent eksploderede i omfang.

Eternal Sonata
I dag er Stirling en bragende succes, med mere end 1,5 mio. følgere på YouTube og i omegnen af 250 mio. videovisninger. Den massive opbakning har banet vejen for udgivelsen af hendes første originale album, Lindsey Stirling, hvor hun realiserer sin egen musik, fusionen mellem de elektroniske og klassiske traditioner.

Hun turnerer verden rundt; en tilværelse, som Stirling er særdeles begejstret for.

- At stå på scenen foran en skare af mennesker er ren magi, lyder det henrykt fra Stirling.

- Stemningen, folks begejstring, motiverer mig til præstere mit ypperste. Når mit band og jeg giver den fuld skrue, og publikum giver selvsamme energi tilbage ... det skaber en gnist, en eufori, som jeg knap kan beskrive.

Stirling, der indtil videre fortrinsvis har turneret i hjemlandet, USA, fortæller videre, at hun er overrasket over entusiasmen blandt hendes europæiske fans.

Måske amerikanere bare er sværere at gøre tilfredse
- Jeg har aldrig været her før, så at se alle disse mennesker, der kender mig og støtter mit foretagende, er fantastisk. Derudover synes publikum at være mere engagerede i Europa end i USA. Folk danser, hopper, synger mere, hvilket selvfølgelig gør det ekstra sjovt, når man optræder.

- Måske amerikanere bare er sværere at gøre tilfredse, lyder det med et glimt i øjet fra Stirling.

Som Stirling energisk fortæller om livet på farten og sine egne optrædener, melder en snigende fornemmelse sig, at det i virkeligheden er her, gnisten ligger, og måske ikke i lige så høj grad bag skærmen på hendes YouTube-profil. En antagelse hun delvist kan genkende.

Se også: Aliens: Colonial Marines - så dårligt er det

- Hvis jeg skal være ærlig, ja, er det den originale musik, jeg brænder allermest for. Jeg elsker at lave cover-numre, ingen tvivl om det, de hjælper med at holde liv i min YouTube-kanal. Min selvskrevne musik, dog, er hvor mit hjerte ligger. Jeg vil gerne være kendt som en original kunstner.

Stirling forsikrer dog, at hun ingen intentioner har om at lægge Link-kostumet på hylden, ej heller at negligere fortolkningerne af populære computerspil. Hendes to næste projekter, henholdsvis en omskrivning af Halo-temaet samt en kombineret Final Fantasy-medley, er begge færdigredigeret og vil blive frigivet i løbet af de kommende måneder.

Vi kan med andre ord vente at se meget mere til Lindsey Stirling, som hun fortsætter sit erobringstogt verden over. Allerede til sommer planlægger hun en ny europæisk turné, og Danmark, der allerede har vundet hendes hjerte, ligesom hun har vundet vores, kan selvfølgelig vente tre yderligere besøg.

Just ... Dance
Et par timer senere, tilbage i Koncerthusets Studie 2, klemmer Stirling de sidste akkorder ud af sin violin, vrider det sidste benspjæt ud af sin krop. Folk klapper anerkendende, deler deres begejstring med den karismatiske amerikaner, der nejer tilbage i hengivenhed over for sine fans.

Et unikum, der ikke er bange for at træde nye veje, og som takket være en stålfast tro på sig selv, samt mange timers hårdt arbejde, har formået at skabe en karriere, sælge et produkt, som er helt sit eget.

- Det har krævet hårdt arbejde at nå hertil, og at det er lykkedes kan jeg takke min stædighed for. Jeg tænker aldrig - nej. Når en dør smækker i hovedet på mig, og det har den gjort op til flere gange, prøver jeg blot en anden ...

Hun er måske ikke den bedste violinist, verden har set, ej heller den rappeste på fødderne af performancedansere, men kombination af de to på niveauet, hun mestrer, er en sjælden bedrift ... og det kan man kun have respekt for.

Se også:

Se også: Slagene fra anden verdenskrig på vej til PC

Se også:

Se også: Nyt spil: Opklar mordet på dig selv

Se også:

Se også: 50.000 i bøde for at bruge undergrundsbane i computerspil

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere