Killzone: Shadow Fall på vej til Playstation 4

Se den nye trailer fra krigen mellem Vekta og Helghast

Guerrilla Games' næste Killzone-spil hedder Shadow Fall.
Guerrilla Games' næste Killzone-spil hedder Shadow Fall.

Til at demonstrere de grafiske muligheder i Playstation 4 viste Sony og Guerrilla Games det næste Killzone frem under forleden nats PS4-fremvisning. Med navnet Killzone: Shadow Fall bliver det næste officielle fortsættelse til FPS-serien, og det vil foregå 30 år efter begivenhederne i Killzone 3.

Se screens og video af det nye lækre spil her

Her, i år 2381, befinder vi os i Vekta City, hvor krigen mellem Helghast og Vekta har delt byen i to vidt forskellige afdelinger med en mur midt imellem. Guerrilla indrømmede til gårsdagens presseshow, at de har været inspireret af Den Kolde Krig og Berlinmuren.

Som led i fremvisningen havde Guerrilla premiere på den første trailer, og Eurogamer er stolte af at kunne gengive den nedenfor. Her ser du den flotte Vekta-bydel, der pludseligt bliver ramt af en eksplosion og en intens ildkamp mellem angribende Helghast-tropper og overrumplede Vekta-soldater.

Der er rigeligt af den klassiske Killzone-action, men også nye stealth-inspirerede træk ikke langt fra Dishonoreds gameplay.

Se også: PlayStation 4 kræver ikke konstant forbindelse til nettet

Siden annonceringen er det blevet bekræftet, at Killzone: Shadow Fall bliver en premieretitel til Playstation 4. Det bliver sandsynligvis i slutningen af 2013 i USA og Japan og begyndelsen af 2014 i Europa

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere